"Det kan ikke føles så farligt, hvis der ikke er noget galt!”
Når frygten for kropslige fornemmelser indtager kroppen, kan det opleves som om kroppen i sig selv, er farlig – og det er ofte frygtelig hæmmende, da du jo ikke kan komme væk fra den.
Oplever du pludselige angstanfald, hvor angsten slår ned i dig som et lyn fra en klar himmel? Er du bange for, at pludselig hjertebanken er tegn på, at hjertet stopper? Er du bange for, at svimmelhed er tegn på, at du besvimer? Er du bange for, at uvirkelighedsfornemmelse er tegn på, at du er ved at blive sindssyg? Frygter du kommende angstanfald? Er du begyndt at holde mere øje med kroppens signaler? Er du begyndt at undgå aktiviteter af frygt for at angsten vil opstå?
Oplever du, at angstanfald og frygten for disse er hæmmende i din hverdag? Måske lider du af panikangst – angst for kropslige fornemmelser.
Når bekymringer for kommende angstanfald bliver hæmmende
Angstanfald er normale, og faktisk oplever så mange som 35% af befolkningen et angstanfald i løbet af livet. Problemet med angstanfald er, at de er frygtelig ubehagelige, og du vil typisk begynde at forsøge at regne ud, hvornår de kommer. Bekymringerne kan kredse omkring, hvordan du kan undgå angsten, hvad der trigger det, hvordan du skal håndtere det, og hvor frygteligt det vil være, hvis angsten slår ned igen. Jo mere du bekymrer dig for kommende angstanfald– jo mere vil du opleve, at angsten er farlig for dig – og jo mere angst vil du få. En klassisk ond cirkel.
Vidste du, at når du holder øje med kropslige symptomer, så forstærkes de?
Angstsymptomer kan komme til udtryk på mange måder. Svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelser, hjertebanken, rysteture, svedeture og vejrtrækningsbesvær er almindelige angstsymptomer. Det er temmelig forstyrrende, når du er plaget af en angst for kropslige fornemmelser.
De kropslige fornemmelser bliver tegn på, at angsten er på vej. Når kropslige fornemmelser bliver kilde til angst – er det almindeligt, at du begynder at overvåge dem – det siger sig selv. Problemet med strategien er dog, at din opmærksomhed forstørrer det, du retter den mod. Fokus rettes mod kroppen og kroppen kvitterer med kraftigere signaler. Et eksempel som illustrerer denne effekt, er når der er LUS i din omgangskreds. Tanken om LUS medfører en monitorering af hovedbunden. Denne monitorering forårsager følelsen af kløe, og dit intense fokus på dette forstærker følelsen. Også når der ingen lus er.
Samme effekt er gældende for tidlige tegn på panikangst. Dit fokus skifter og dine kropsfornemmelser øges – også selv om formålet er et andet.
Hvad vedligeholder angsten?
Typiske handlingsmønstre er følgende:
Undvigeren:
Undgår du at tage steder, hvor du tidligere har oplevet et angstanfald? Undgår du at drikke kaffe, som kan give hjertebanken? Undgår du at motionere, for ikke at få høj puls? Undgår du morgenstress, da stressen kan trigge angsten? Undgår du det midterste sæde i biografen af frygt for, at du ikke kan komme ud hurtigt nok? Listen er ofte ret lang og langt længere end den korte liste her. Måske har du andre punkter på din liste? Undgåelse af angsten hjælper uden tvivl – på den korte bane. Problemet er, at du sidder tilbage med en oplevelse af, at angsten ER farlig. Og undgåelsen blokerer for, at du kan lære, at angsten faktisk er ufarlig, at den passerer igen, OG at du godt kan håndtere den. Og ikke mindst, undgåelsen kan hindre dig i at leve det liv, du ønsker.
Monitorereren:
Holder du øje med udgange? Holder du øje med kroppens signaler? Holder du øje med, om folk kan se, at du er angst? Fokus på trusler kan opleves som en tryghed og en måde at ”tage det i opløbet” – problemet med strategien er, at det, du retter din opmærksomhed mod, vokser – og at strategien giver bagslag. I stedet for at holde dig tryg, minder du dig selv om angsten – og dermed holder du fast i den.
Sikkerhedssøgeren:
Når du er utryg, er det helt almindeligt at forsøge at få vished, tryghed og sikkerhed. Mange med panikangst bruger derfor deres nærmeste som en slags ”ekstern verificerer”. Eksempler på dette er sikkerhedsspørgsmål til de nærmeste: ”Tror du, hjertebanken er farligt?” ”Kan du tage med i metroen i morgen?” ”Kan du blive hjemme sammen med mig, jeg er ikke så glad for at være alene”. Eller at du ringer til lægen igen, trods hans forsikring i sidste uge. Måske tager du dig selv i at google symptomer igen, selv om det blot er et par timer siden, du sidst gjorde det?
At søge tryghed, når verden og kroppen føles utryg, er helt normalt. Problemet med strategien er dog, at angsten tager mere plads og frarøver dig muligheden for at opdage, at angsten ikke er farlig, at du godt kan håndtere den på nye måder – og at den passerer igen.
Vidste du, at når du forsøger at undgå angsten, forværres den?
Helt konkret: hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe dig med panikangst?
Metakognitiv terapi er rettet mod at tillade tanker, men begrænse bekymringer
Tanker er lidt som tog. Du kan ikke kontrollere, at de kommer, eller hvor lang tid toget er på perronen. Når du er plaget af panikangst, er det helt naturligt, at de frygtelige tanker er der (og at du tror på dem), men gad vide om du kan tillade, at tanken er der uden at forsøge at fjerne den?
Tankerne fungerer lidt som algoritmer (på de sociale medier). Hvis du kan lade være med at klikke dig ind på dem – vil du investere i, at de ikke dukker op hele tiden. Du kan læse mere om bekymringshåndtering her:
Det kan være svært at opdage dette på egen hånd. Din behandler vil nænsomt guide dig i processen og hjælpe dig med at opdage nye sider ved din tænkning. Der er plads til prøven og fejlen – og vi ved, at det er muligt. Det ser vi dagligt.
Metakognitiv terapi er rettet mod, at du kan styre din opmærksomhed
Dette er et særdeles vigtigt fokusområde ved panikangst.
Hvis du ofte fokuserer på begyndende tegn på angst og zoomer ind på angstsymptomerne, når angsten er der, er der en god mulighed for, at dit fokuspunkt forstørrer og forstærker angsten.
Tror du, at du kan have angst og samtidig styre din opmærksomhed?
Det er netop dette, vi målretter i metakognitiv terapi ved panikangst. Så du kan opdage, at du kan styre din opmærksomhed uafhængig af kropslige fornemmelser og angst. I stedet for at holde øje med hjertebanken, svimmelhed og udgange, så forsøg at holde øje mere neutrale dele af dine omgivelser. Ikke for at fjerne lyden af kroppen, men for at lade det være. Hvad kan du i stedet holde øje med, når du er i metroen? Hvad er tøjmoden på F-linien i dag? Hvilke lyde er der omkring dig?
Ved at du behandler angsten og de kropslige fornemmelser som ufarlige, vil du også kunne opdage, at angsten kan regulere sig selv – helt af sig selv. I metakognitiv terapi for panikangst viser vi dig hvordan, du kan gøre dette i praksis.
I Metakognitiv terapi finder du nye adfærdsstrategier
Kan du vælge at gå i gang med at køre i metroen udenfor myldretid som en start – imens du er opmærksom på dine bekymringer og dit fokus? Kan du øve dig på at holde øje med, hvad folk har på sig samt lydene omkring dig. Samtidig med at du bevæger dig lidt udenfor din comfort-zone, kan du opdage, at
- du kan styre dine bekymringer
- du kan styre hvad, du retter din opmærksomhed mod
- dine følelser regulerer sig selv
- du kan hygge dig med din aktiviteter til trods for kropslige fornemmelser og ubehag.
I metakognitiv terapi holder din behandler dig i hånden, imens du opsøger frygtede situationer gradvist og med nye strategier. Vi gør dette i dit tempo – og følger op på dine erfaringer med åbenhed og nysgerrighed.
Herigennem kan du opdage, at du kan leve et liv uden panikangst. Vi har set det tusindvis af gange før. Og vi ved det virker (for de allerfleste).
Hvorfor skal psykologerne D&W hjælpe dig med din panikangst?
Vi har arbejdet med metakognitiv terapi siden 2014 – og vores chefpsykolog og vejleder for klinikken er supervisor både på den internationale og den danske uddannelse i metakognitiv terapi. Vi er derfor til en hver tid fuldt opdateret på nyeste udvikling i behandlingen, og vi tilbyder metakognitiv terapi af absolut højeste kvalitet. Med dig i centrum. Du finder os naturligvis på MCTs liste over certificerede metakognitive psykologer.
Hvis det er svært for dig at begive dig ud på denne rejse uden en hjælpende hånd, står vi klar til at hjælpe dig. Alle vores psykologer er eksperter i panikangstbehandling, og vi har hjulpet tusindvis til et liv uden panikangst. Hvis du er i tvivl om, hvilken behandler du skal vælge, eller hvilken metode som vil være den rigtige for dig, så tøv ikke med at kontakte os. Vores psykolog Maja vil meget gerne guide dig videre herfra, så du finder den behandling og den behandlingsmetode, som vil passe bedst til netop dig og din problematik. Vi tilpasser behandlingen til dig, og vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov. Vi tror på, at den bedste behandling bygger på et godt samarbejde mellem dig og os.
Kontakt os endelig for mere information.
De bedste hilsener fra alle psykologerne D&W
