”Det værste ved min kræftdiagnose var udsigten til, at jeg ville kaste op”
Ovenstående udsagn er sigende for emetofobi. Når frygten for opkast bliver så voldsom og altoverskyggende, at man er mere bange for opkast end potentielt dødelige sygdomme, kan det være svært og umuligt for den ramte og omgivelserne at forstå, hvad der er på spil.
Angst for å kaste op. Behandling af emetofobi.
Er du bange for at få Roskildesyge? Er du bange for at tage i byen, fordi fulde folk oftere kaster op? Undgår du at bestille måltidskasser af frygt for, at de ikke har styr på hygiejnen? Tjekker du altid fødevarestyrelses smiley-ordning, før du skal ud og spise? Er det måske også svært for dig at læse en tekst om kvalme og opkast?
Oplever du, at angsten for opkast er hæmmende i din hverdag? Måske lider du af emetofobi – Angst for opkast.
Når frygten for opkast bliver hæmmende
De færreste kan lide opkast. Når jeg i en samtale bliver gjort opmærksom på, at hele familien derhjemme er lagtned med roskildesyge, bliver jeg med et mere opmærksom på afstand, håndhygiejne og andre ”coronaregler”. Det er der intet galt i.
Når frygten for opkast derimod bliver forstyrrende i dagligdagen og påvirker livsudfoldelsen, kan det være brugbart og nødvendigt at opsøge behandling. Heldigvis findes der rigtig god behandling for emetofobi i dag.
Vidste du, at angst for opkast kan føre til kvalme?
Angstsymptomer kan komme til udtryk på mange måder. Blandt andet er det helt almindeligt, at angsten ”går i maven”. Det er temmelig forstyrrende, når man er plaget af emetofobi. Er kvalmen tegn på roskildesyge? Er det en begyndende mavevirus? Er det tegn på madforgiftning? De fleste kender til det. I et hus fyldt med børn der kaster op, kan det være svært at tolke egne kropssignaler neutralt. Du får kvalme. Fokus rettes mod kvalmen, og kvalmen vokser. “Er jeg ved at blive syg, eller sidder det mellem ørene?” Det er ikke altid så let at blive klog på.
Når angsten for opkast har sat sig i dig, er det helt almindeligt at forsøge at nedsætte risikoen for at blive syg og at udsættes for at andre bliver syge
Typiske strategier:
Bekymreren
Hvis du er plaget af angst for opkast, er det helt almindeligt, at bekymringerne om opkast tager overhånd. Bekymringerne starter typisk med en triggende tanke, såsom:
- Hvad nu hvis jeg er syg?
- Hvad nu hvis de er eller bliver syge?
Disse trigger-tanker er helt automatiske, men sætter typisk gang i en lang række af bekymringer. Analyse af risiko. Analyse af hvor lang tid der er til, at du er i sikkerhed. Analyser af holdbarhedsdato, køletemperatur, smileyordning. Ofte varer bekymringerne og analyserne i flere timer. Resultatet af bekymringerne er typisk øgede angstsymptomer, forhøjet kvalme og ondt i maven, hvilket typisk leder til yderligere bekymring og pulserende angst. Kan du genkende dette?
Bekymringerne øger angsten. Bekymringerne fører til, at du behandler tanker og følelser om opkast som særligt truende og vigtige. Bekymringerne medfører flere tanker om opkast.
Så hvorfor ikke begrænse bekymringerne?
Hvis det er, fordi du oplever
- at du ikke kan lade være eller
- at bekymringerne hjælper dig (fx til at give kontrol eller at være på forkant)
Så kan du blive klogere på, hvordan du kan håndtere bekymringer, ved at læse mere her:
Tjekkeren:
Denne adfærdstype er typisk kendetegnet af omfattende sikkerhedsritualer. Det kan omhandle tjek af udløbsdato, temperatur i køleskab/fryser, lugten på madvarer og restauranternes smileys.
Undvigeren:
Undgåelse af at tage i byen af frygt for fulde folk som kaster op, undgåelse af at købe mad du ikke har fuld kontrol over, fx færdigsalater og måltidskasser. Undgåelse af sociale arrangementer grundet risiko for smitte, undgåelse af at sende børnene i institution af hensyn til smitte, undgåelse af at få børn af hensyn til smitterisiko eller graviditetskvalme. Listen er ofte ret lang og langt længere end min korte liste her. Måske har du andre punkter på din liste?
Monitorereren:
Holder øje med hvor der er toiletter, holder øje med kokken (også der hjemme) når han laver mad, holder øje med om andre ser lidt syge ud.
Fokus på ”tidlige tegn på sygdom”
Fokus på “tidlig tegn på sygdom” medfører ofte en slags monitorering af kropslige symptomer. Problemet med denne form for scanning er, at du ofte finder det, du leder efter og dermed forstærker det.
Et eksempel på dette kan være, at du hører snak om, at der er LUS i din omgangskreds. Tanken om LUS medfører en monitorering af hovedbunden. Denne monitorering forårsager følelsen af kløe, og dit intense fokus på dette forstærker følelsen. Også når der ingen lus er. Samme effekt er gældende for tidlige tegn på madforgiftning. Dit fokus skifter og din kvalme forstærkes, også selv om der ingen sygdom er.
Sikkerhedssøgeren:
Når du er utryg, er det helt almindeligt at forsøge at få vished, tryghed og sikkerhed. Mange med emetofobi bruger derfor deres nærmeste som en slags ”ekstern verificerer”. Eksempler på dette er sikkerhedsspørgsmål til de nærmeste: ”Tror du, at denne er okay at spise?” ”Synes du, at dette kød lugter okay?” ”Har du også lidt kvalme?”. Det er helt forståeligt, at denne adfærd sniger sig ind, da den typisk lindrer og giver lidt ro og vished på den korte bane. Udfordringen er dog, (1) at visheden typisk har en meget kort udløbsdato, før uvisheden igen sniger sig ind: ”Er du nu sikker på, at jeg kan være sikker?” og (2) det bliver rigtig svært for dig at stole på din egen vurdering. Gad vide om du i stedet for at låne andres vurdering kan investere i troen på din egen. Også selv om det føles utrygt.
Konkrete tips til dig med emetofobi
- Tillad uvished:
Grundlæggende skal tilliden til, at du kan håndtere kvalme og opkast fodres. Fremfor mistilliden til hvorvidt du kan håndtere det. Udfordringen er, at mistilliden er skabt, og angsten buldrer. Trangen til at eliminere uvished vil være som et myggestik, der klør. Det vil klø rigtig meget i en periode. Prøv at tillad denne tilstand uden at forsøge at eliminere det. At læne dig ind i uvisheden uden at forsøge at eliminere den, vil gøre den nemmere at bære.
- Begræns bekymringer og grublerier.
Forsøg at afsætte en begrænset tid til at dyrke bekymringerne. Når tankerne alligevel dukker op, så prøv at vente lidt med at besvare tankerne med analyser, bekymringer og grublerier. Afsæt et tidsrum (fx 20 minutter om aftenen) til at dyrke tankerne. Resten af tiden så tillad, at tankerne er der uden at dykke ned i dem. Du kan læse mere om bekymringshåndtering her:
- Vær opmærksom på hvad du retter din opmærksomhed mod:
Hvis du ofte fokuserer på begyndende kvalme og tegn på sygdom, er der en god mulighed for, at dit fokuspunkt forstørrer din oplevelse af det frygtede. I stedet for at holde øje med at din mave rumler, så forsøg at holde øje med lyden af vejen der ude eller lyden af fuglene udenfor. Uden at fjerne lyden af din mave, men ved at lade den være.
I stedet for at holde øje med din partners håndhygiejne, så forsøg at holde øje med samtalen med ham. Hvad har han oplevet i dag? Hvad betyder noget for ham? Det kan føles helt naturstridigt til en start, men det kan hjælpe dig på lang sigt. Det lover jeg.
- Sæt tidsbegrænsninger for tjekkeren
I stedet for at tjekke op på toiletfasciliteterne i koncertsalen, udskyd din tjekning til din tænketid (se pkt: begræns grublerier og bekymringer).
Hvis det er svært at skulle begrænse dette til et afgrænset tidsrum, så prøv at notere dig fordele og ulemper ved denne adfærd og hold fast i denne lille analyse som et hjælpemiddel, når du føler trang til at tjekke udover det aftalte tidsrum. I stedet for at tjekke udløbsdato for at fjerne tvivl eller tanker, om at maden er inficeret, så tjek udløbsdato ved at kigge efter datoen (dette er gældende ved gentagne tjek af det samme).
- Husk på: tanker om, at det er inficeret, betyder ikke, at det er inficeret
De er blot tanker. Følelser af kvalme betyder ikke, at du er syg. Tanker og følelser bliver fodret af, hvordan vi håndterer dem. Hvis du håndterer tanker og følelser om sygdom som baggrundsstøj og retter fokus mod det, som virkelig betyder noget for dig, vil du kunne opleve, at det glider mere i baggrunden. (jeg ved, det er nemmere sagt end gjort, men det virker).
- Opsøg situationer du har undgået
samtidig med, at du følger punkt 1-5. Opsøg situationerne gerne gradvist ved først at udsætte dig for de mindst frygtede situationer. Muligvis kan du vælge at se en film med fulde mennesker, mens du er opmærksom på dine bekymringer, grublerier og fokus for opmærksomhed og i stedet holde øje med scenerne, der udspiller sig i filmen. Derefter kan du forsøge at lave mad med begrænsede tjekkeritualer. Helt gradvist og samtidig hvor du er opmærksom på, at du bevæger dig lidt udenfor din comfort-zone og opdager, at du 1) kan styre dine bekymringer 2) du kan styre hvad du retter din opmærksomhed mod 3) dine følelser regulerer sig selv 4) du kan hygge dig med din aktiviteter til trods for kvalme og ubehag.
Kognitiv terapi for emetofobi
Ovenstående behandlingsråd tager udgangspunkt i metakognitiv behandling af emetofobi. Dette er er en ret skånsom metode, som tilsigter at reducere bekymringer og grublerier om det frygtede, snarere end klassisk kognitiv eksponeringsterapi som i højere grad tilsigter en tilvænning til det frygtede. Undersøgelser viser, at klassisk kognitiv eksponeringterapi er vældig effektivt, MEN at det kan være svært at motivere folk til denne behandling. Hvis du har prøvet metakogntiv terapi uden effekt, eller/og har mod på en effektiv behandling med eksponeringer, står vi også klare til at hjælpe med kognitiv terapi.
Og sig endelig til, hvis du ønsker en lille guide til, hvordan denne metode tilgår emetofobi-behandling.
Hvis det er svært for dig at begive dig ud på denne rejse uden en hjælpende hånd, står vi klar til at hjælpe dig. Vi har arbejdet med emetofobi i mange år, og vi har hjulpet mange til et liv, hvor emetofobien ikke længere er i førersædet.
Kontakt os endelig for mere information.
De bedste hilsener fra alle psykologerne D&W
