Det eneste, jeg mærker, når jeg mærker efter, er angsten.
Kan du genkende det? Det hører vi ofte hos os.
Når mavefornemmelsen forsvinder, kan det føles svært at navigere. Små beslutninger bliver store, og store beslutninger føles uoverskuelige. Hvad gør man, når intuitionen er blevet tavs? Kan den trænes op igen? Og findes den overhovedet – eller er det bare en new-age myte, vi burde lægge i graven?
Lad os se nærmere på det.
Hvad er mavefornemmelse egentlig?
I folkemunde kalder vi det mavefornemmelse – og med god grund. Maven og hjernen er tæt forbundet via titusinder af nerver. Nogle forskere omtaler maven som “den anden hjerne”. Det er også derfor, du mærker fornemmelsen fysisk i kroppen, selvom den starter i hjernen.
I forskningen kaldes det typisk intuition. Intuitionen er hjernens hurtige tænkning – evnen til at træffe beslutninger uden bevidst analyse. Den er baseret på tidligere erfaringer og fungerer som en slags sjette sans: Hjernen registrerer, at noget føles rigtigt eller forkert, før du selv har tænkt det igennem.
Vi har brug for den hurtige tænkning. Vi kan ikke analysere os frem til hver eneste lille beslutning i løbet af en dag. Mange af vores daglige valg – hvad vi tager på, hvordan vi svarer, hvilken vej vi går – sker intuitivt, allerede inden vi har fået morgenkaffe.
Intuition bliver i nogle kredse næsten ophøjet til en slags indre, guddommelig kraft. Og måske er der mere mellem himmel og jord, end vi helt forstår. Men intuitionen er ikke en krystalkugle. Den er ikke ufejlbarlig.
Det kan dog føles næsten guddommeligt, når vi træffer beslutninger intuitivt. Ved hurtige beslutninger aktiveres hjernens belønningssystem, og der udløses dopamin – det såkaldte “lykkestof”. Vi føler, at beslutningen var rigtig. Og måske varden det.
Men oftest ved vi det først senere – når vi ser, hvordan det hele faldt ud.
Tager denne kemisnak glansen af mavefornemmelsen?
Det håber jeg ikke. Den er god og nødvendig.
Den er bare ikke ufejlbarlig.
Intuition er ikke det samme som instinkt
Intuition og instinkt forveksles ofte – især når vi er følelsesmæssigt opkørte.
Når du er angst, aktiveres dine instinkter. Kroppen forbereder sig på fare: du bliver rastløs, får tunnelsyn, mærker uro. Men instinkterne er ikke altid gode vejvisere. De fortæller dig, at du skal flygte – ikke om du er på rette vej.
Intuition er noget andet. Det er hjernens hurtige tænkning, baseret på erfaring. Det er en slags tavs viden – du ved det bare. På engelsk kaldes det a feeling of knowing.
Det er den der fornemmelse af, at du har svaret, selvom du ikke lige kan sætte ord på det. Det er det, der sker, når du ikke kan komme i tanke om navnet på en person eller et band – men ved, at du ved det. Du slipper tanken, og pludselig dukker svaret op. Det er intuitionens bagdør.
Stærke følelser – både negative og positive – forstyrrer denne proces. Når vi er vrede, jaloux, bange eller euforiske, bliver signalerne mudrede. Det føles stærkt – men det er ikke nødvendigvis sandt.
Instinkter er til for at beskytte os. Intuition er til for at navigere.
Hvornår kan jeg stole på min mavefornemmelse?
Mavefornemmelsen er ikke magisk, men den kan være en vigtig allieret.
Du kan ofte regne med den – særligt når disse to betingelser er til stede:
1. Du har erfaring i det område, du står i
Intuition bygger på erfaring. Den er en slags lynhurtig mønstergenkendelse, hvor hjernen genkender noget, den har set før – uden at du nødvendigvis ved, hvordan du ved det.
Derfor virker intuitionen godt i situationer, du har prøvet mange gange. Sociale sammenhænge, fx. Vi er sociale eksperter og har tusindvis af situationer i bagagen, som intuitionen kan trække på. Førstehåndsindtryk og fornemmelser af stemning er et godt eksempel.
Men hvis du står i et felt, hvor du ikke har meget erfaring – som at købe bolig, vælge pension eller vurdere juridiske dokumenter – er intuitionen mindre stabil. For den har ganske enkelt ikke så meget at bygge på.
2. Du er i nogenlunde følelsesmæssig balance
Det betyder ikke, at du skal være følelseskold eller dødrolig.
Men du skal kunne mærke en vis indre kontakt og ro i kroppen. Intuition taler typisk med lav stemme. Hvis du er midt i et følelsesmæssigt stormvejr, kan du risikere at tage fejl af mavefornemmelse og instinkt.
Et godt pejlemærke:
Intuition føles ofte som en stille vished – ikke som en panik eller et pres.
Jo mere noget føles som om du bare MÅ handle NU, jo større grund er der til at træde et skridt tilbage.
Hvornår bør jeg ignorere min mavefornemmelse?
Du bør ignorere din intuition, når der er stærke følelser i spil
Stærke følelser bringer instinkterne frem. Du vil instinktivt gå i kampmodus, når du er vred. Du vil instinktivt have lyst til at undgå, når du er angst. Når du er ked af det, vil det ofte føles mere rigtigt at blive liggende i sengen end at stå op. Og når du er jaloux, kan det føles som om du ved, at din partner er dig utro. Det føles så stærkt. Og netop fordi det føles så stærkt, tror vi ofte, det må være sandt.
Men det er det ikke nødvendigvis.
Du er i en anden tilstand, når du er følelsesmæssigt overvældet. Intuitionen har sværere ved at komme til sin ret, når instinkterne tager over. Du mærker noget – men det er ikke nødvendigvis det, du tror, du mærker.
Det gælder ikke kun de “negative” følelser. Forskning viser, at alle stærke følelser – også forelskelse, eufori og begejstring – kan forstyrre beslutningsevnen. Hvis du netop har vundet i lotto, Danmark har vundet fodbold-VM, eller du er stormende forelsket, er det ikke sikkert, at den første indskydelse er den mest pålidelige.
Du skal ikke være følelsesneutral for at træffe gode beslutninger – men hvis det stormer, kan det være en god idé at vente lidt. Når sindet falder lidt til ro, bliver intuitionens stemme ofte nemmere at høre.
Du bør ignorere din intuition, når sandsynligheden for det tænkte udfald er lav
Hvis du skal ud og flyve, og mavefornemmelsen siger, at flyet styrter, så er der god grund til at være kildekritisk.
Hvis du skal på vandretur, og intuitionen lover godt vejr hele vejen, selvom vejrudsigten siger regn – så tag alligevel regnjakken med.
Eller hvis du står foran et hus med advarsler og fejl, men har en stærk fornemmelse af, at det her er det rigtige – så er det værd at få en second opinion. Intuition er ikke immun overfor ønsketænkning.
Du bør ignorere din intuition, når du er i et fremmed miljø, du ikke har erfaringer med
Intuition bygger på erfaring. Den fungerer bedst, hvor du har været mange gange før.
En erfaren læge kan intuitivt fornemme, at noget ikke stemmer i mødet med en patient. En rutineret skakspiller kan mærke det samme på brættet. Men lægen vil næppe kunne bruge sin intuition til at spille skak – og skakspilleren bør ikke forsøge at diagnosticere kræft på mavefornemmelse.
En god intuition ét sted betyder ikke, at du har det alle steder. Derfor: Når du bevæger dig ind i et felt, du ikke har erfaring med, så brug gerne mavefornemmelsen – men lad den ikke gå alene.
Hvordan kan jeg genfinde – eller styrke – min mavefornemmelse?
Din intuition er ikke væk – selvom det måske føles sådan
Måske mærker du den bare ikke. Måske er du blevet i tvivl, om du overhovedet har en. Men din intuition er der. Og du bruger den nok oftere, end du tror.
Tænk på tidligere i dag:
Hvad du svarede din kollega – var det et gennemtænkt svar, eller kom det bare?
Hvad du spiste til aftensmad – valgte du ud fra analyse, eller ud fra lyst?
Du bruger allerede din intuition i det små. Og det er her, du kan begynde at genfinde tilliden til den.
Der er individuelle forskelle på, hvor meget tillid vi har til vores intuition – og dermed også på, hvor meget vi bruger den.
- Træn på at træffe beslutninger uden at overtænke det
Her kan man starte i det små: Hvad skal jeg spise til aftensmad? Hvilken ret skal jeg bestille? Hvilken serie skal jeg gå i gang med? Små beslutninger kan for eksempel trænes ved at afsætte 2 minutter til overvejelser og gå efter første indskydelse. Måske finder du ud af, at det slet ikke var det rigtige valg alligevel. Det gør slet intet. Du er i gang med en træning, og du vil med tiden opleve, at små beslutninger kan blive nemmere at træffe.
- Begræns dine bekymringer
At bekymre dig om, du træffer forkerte valg, øger angsten. Og i takt med at angsten øger, vil dit naturlige instinkt til at flygte fra det træde i kraft. Udskyd dine bekymringer om valget til et senere tidspunkt. Hvis du ønsker en lille guide til hvordan du kan håndtere dine bekymringer på nye måder, kan du læse mere her: https://kognitivterapikbh.dk/gadmedmetakognitivterapi/
- Uddeleger beslutninger til din indre sekretær
Måske er du i tvivl, om du har sådan en? En slags indre stemme, som fortæller dig, hvad den rigtige beslutning er. Måske er hun ikke på arbejde, fordi du ikke uddelegerer til hende? Måske er hun blevet lidt sløv?
Lad mig illustrere det med et eksempel: kender du fornemmelsen af at vide, at du ved noget uden at have tilgang til det, du ved? Du ved, at du ved, hvad den svenske gruppe fra 70-erne hedder. Men du har ikke tilgang til informationen. Måske prøver du at gå alfabetet igennem og aktiverer således den ”langsomme tænkning” for at få tilgang til svaret. A…. B…. C… Stadig intet svar. Du lægger opgaven til side, og sætter dig på cyklen til arbejde. Og så BOM: nede ved Rådhuspladsen popper det pludselig op i hovedet. INDSIGTEN: ABBA! Din indre sekretær er gået hukommelsen efter i sømmene og tilbyder dig svaret, uden at du tænker over det. SMART! Vi er ofte klar over, at denne sekretær eksisterer. Vi bruger det ofte fx i eksamenssammenhæng, hvor vi instruerer os selv i at gå videre fra det svære spørgsmål 1 til de næste spørgsmål og vender tilbage til spørgsmål 1 senere. Enkelte gange er det stadig sort, andre gange kommer indsigten. Uden tænkning. Kun ved indsigt. Det gamle råd om at ”sove på store beslutninger” læner sig op ad det samme. Gør du brug af det, når du skal træffe store beslutninger? Måske kan du systematisk instruere dig selv i at gøre det samme? Udskyd analyserne til en afsat ”tænketid” og lad den langsomme tænkning ligge. Måske kommer svaret til dig.
- Undgå undgåelse
At undgå at træffe beslutninger kan være nærliggende, når man ikke synes, man har evnerne til det. Undgåelse er typisk det vi tyr til, når vi synes, noget er svært, tungt og hårdt for os. Det kan fjerne ubehaget med det samme, hvis vi undgår det, vi frygter, og det vi synes, vi er dårlige til. Men overvejer du den langsigtede konsekvens ved dette, når du undgår at træffe beslutninger?
Hvordan skal du kunne opdage, at du godt kan træffe beslutninger, hvis du undgår det? Hvordan skal du kunne finde ud af, at mavefornemmelsen er der, hvis du ikke benytter dig af den?
- Begræns dine sikkerhedsforanstaltninger
Hvis vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre, er det nærliggende at spørge eksperterne til råds. Google er en kærkommen ven i tvivlen. En god ven, med ekspertise på et område, kan være god at snakke med, når vi selv er i tvivl om, hvordan vi skal navigere i verden. Det kan dog være en god ide at vide, hvornår nok er nok. På engelsk skelner man mellem assurrance og reassurance. Forsikring og genforsikring. At indhente viden, vi ikke har, er en god ide. At overhente viden kan blokere for mavefornemmelsen. At ”snakke ting ihjel” dræber typisk mavefornemmelsen. Kan du indhente viden og lade den simre? At låne andres mavefornemmelse udvikler ikke din egen.
Tak for at du læste med og kontakt os endelig, hvis du ønsker lidt hjælp på vejen videre. Vi har telefontid hver dag, hvor du træffer en af vores psykologer. Du kan læse mere om os her
De bedste hilsener fra psykologerne Dam & Westerheim
