Kognitiv terapi for behandling af panikangst del 3 af 6

Kognitiv terapi for behandling af panikangst del 3 af 6

Panikangsttanke nummer 2:

Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” og angst. Disse symptomer ledsages af tolkninger af, hvad der er ved at ske med kroppen:

 

1: Jeg får et hjertetilfælde

2: Jeg bliver sindssyg

3: Jeg besvimer

4: Jeg mister kontrollen

5: Jeg får ikke nok luft

Disse tolkninger gør den ramte endnu mere angst. Alle ressourcer sættes i værk og forståeligt nok, bliver tilstanden ofte beskrevet som det værste, den ramte nogen sinde har oplevet. Den ramte oplever, at livet er truet. Et panikanfald ledsages derfor ofte af angsten for at få et nyt angstanfald.

 

I de følgende blogindlæg skal vi kigge nærmere på, hvad der sker i kroppen under et panikanfald og på fortolkningerne af de kropslige fornemmelser.

 

”JEG BLIVER SINDSSYG”

Hvis man tænker ”jeg bliver sindsyg” i forbindelse med en uvirkelighedsfornemmelse eller en følelse af at være i en ”osteklokke”, kan man blive ret panisk. Tanken føles så virkelig, at man kan blive helt overbevist om, at det er virkeligt! Generelt vil følelserne give tankerne en sandhedsværdi. Troen på at uvirkelighedsfornemmelsen betyder, at man bliver sindsyg, vil sætte gang i vores naturlige alarmberedskab. Derfor kan det være ret hjælpsomt at vide noget om, hvad der sker i kroppen samt at have lidt ”hjælpetanker” parat til at udfordre sandhedsværdien af tanken.

 

 

Hvorfor oplever man uvirkelighedsfornemmelse?

Angsten er et naturligt alarmberedskab – designet til at hjælpe dig, når din eksistens er i fare. Forestil dig, at du står i en reelt truende situation. Dit liv er i fare. Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Pulsen stiger, musklerne spænder op, vejrtrækningen ændres, hjertet banker hurtigere og adrenalinen pumper rundt i kroppen. Adrenalinens bivirkning bliver af mange med angst oplevet som en uvirkelighedsfornemmelse. I tillæg frigives mængder af sukker i blodet for at gøre os kampklare – det fører til en ændring i blod/hjernebarrieren, som også giver følelsen af uvirkelighedsfornemmelse eller svimmelhed.

 

Vi har brug for dette alarmberedskab. Det er ikke farligt! Men hold da op, hvor er det ubehageligt, når det kommer i en ufarlig situation!

 

Hvad skal du gøre, når du er bekymret for, om du er ved at blive sindsyg?

Gå til lægen. Jeg kan ikke udelukke, at der er noget galt, og det er en rigtig god ide at få et fysisk tjek hos lægen, inden man går i gang med at behandle ens bekymringer som angst. Dette tjek kan hjælpe dig til at afklare, hvori problemet ligger. Er problemet, at du har en alvorlig psykisk lidelse? Eller er problemet, at du bekymrerdig om, at du har en alvorlig psykisk lidelse? Når man kan udelukke teori 1 hos ens læge, skulle man kunne tro, at teori 2 ville løse sig selv. Dette sker ikke nødvendigvis. Angsten for at du er sindsyg, og følelsen af fare kan opstå alligevel, og det er her, hjælpetankerne kan være en støtte.

 

Hjælpetanker:

JEG ER SINDSYG

 

Find en pen og papir og noter dig svar på følgende spørgsmål:

  • Hvor overbevist er du om det?
  • Hvilke beviser har du for, at du er ved at blive sindsyg?
    • Et typisk svar på dette spørgsmål er, at det føles sådan!
    • Samt de fysiske symptomer, som uvirkelighedsfornemmelse
  • Hvilke beviser har du for, at du ikke er ved at blive sindsyg?
    • Hvad siger din læge?
    • Hvor mange gange har du haft denne tanke? Hvor mange gange er du blevet sindsyg?
    • Hvad kan du lære af dette?
    • Findes det andre beviser for, at du ikke er ved at blive sindsyg?
    • Kan der være andre grunde til, at du oplever en uvirkelighedsfornemmelse eller de fysiske symptomer, end at du er ved at blive sindsyg?

 

Hvor overbevist er du nu om, at du er ved at blive sindsyg?

 

Lav øvelsen på et tidspunkt, hvor du ikke har angst og brug dine hjælpetanker, når angsten opstår.

 

Hvordan kan hjælpetankerne hjælpe dig?

Selv om du lige nu bliver overbevist om, at du ikke er ved at blive sindsyg, kan du ikke undgå at komme i tvivl, når angsten melder sig. Du kan desværre ikke lære, at du ikke bliver sindsyg ved at tænke rationelt, når det føles så virkeligt i situationen. Det handler om at kunne bruge hjælpetankerne, når du kommer i situationer knyttet til angst, eller oplever de ubehagelige kropslige fornemmelser. Du skal holde fast i, at det ikke er farligt og opleve, at angsten passerer, selv om du bliver i situationen. Også selv om du fx ikke tager pulsen eller sikrer dig på anden måde.

 

At komme af med en panikangst er en kraftpræstation, da panikangsten kan opleves som et marathonløb, og angsten kan opleves så gennemgribende. Heldigvis er kognitiv terapi for panikangst særdeles effektivt, og de fleste oplever bedring efter få samtaler. 80% er raske efter 12 samtaler. Ring til os, hvis du vil høre mere, eller hold fast indtil i næste uge, hvor del 4 af panikangst og panikangst-tanken: ”Jeg besvimer”, bliver gennemgået.

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om panikangst her: https://kognitivterapikbh.dk/panikangst/

 

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply