Del 2: Når panikangst føles som hjertesygdom
Panikangst kan ramme som lyn fra en klar himmel.
Det mest kendte symptom er voldsom og kraftig hjertebanken – men mange andre kropslige reaktioner er lige så almindelige.
Symptomerne kan variere, men ofte oplever man:
- hjertebanken
- svimmelhed
- trykken for brystet
- mundtørhed
- tunnelsyn
- uro i hele kroppen
- følelsen af at være ved at miste kontrollen
Det føles ikke psykisk, men fysisk – som om kroppen er ved at bryde sammen.
Når tanken slår ned: “Jeg får et hjertetilfælde”
Når kroppen reagerer så voldsomt, er det helt naturligt at blive bange.
Det føles, som om noget er galt – så hjernen leder efter en fysisk forklaring:
“Mit hjerte kan ikke holde til det.”
“Jeg får et hjertetilfælde.”
For hvordan skulle det ellers kunne føles så livstruende, hvis der ikke var noget alvorligt galt?
Når hjertet hamrer, brystet snører sig sammen, og kroppen føles ude af kontrol, tolker hjernen det som et faresignal.
Og netop den tolkning skruer alarmberedskabet endnu mere op.
Hvorfor banker hjertet sådan?
Angst er kroppens naturlige alarmberedskab. Det er designet til at beskytte dig, når du er i fare.
Forestil dig, at du pludselig står over for en reel trussel.
Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte:
Musklerne spændes, vejrtrækningen ændrer sig, og hjertet banker hurtigere for at pumpe blod og ilt ud i kroppen.
Det gør dig klar til at handle på et splitsekund.
Det er en helt normal og ufarlig reaktion – og i de rette situationer er den livsvigtig.
Ved panikangst sker det samme – bare uden nogen ydre årsag. Og netop dét gør det så svært at forstå og så skræmmende.
Men læg mærke til: De samme kropslige fornemmelser kan opstå i helt ufarlige situationer. Efter en spinningtime. På en løbetur. Når du er forelsket.
Her tolker du ikke hjertet som en trussel – men som et tegn på, at kroppen fungerer præcis, som den skal.
Panikangst er i bund og grund angst for kroppens egne signaler
– det føles voldsomt – men er helt ufarlig
Er der noget galt med mit hjerte?
Det er helt naturligt at blive urolig, når hjertet banker hurtigt.
Og det er en god idé at få det tjekket hos lægen. Et lægetjek kan give ro – og udelukke, at der er tale om sygdom.
Men selv når lægen siger, at alt er normalt, kan frygten vende tilbage:
“Hvad hvis han har overset noget?”
“Det føles jo stadig, som om noget er galt.”
Når kroppen reagerer som ved fare, og tankerne tolker det som fare – opstår panik.
Men reaktionen i sig selv betyder ikke, at noget er galt.
Det betyder, at systemet er i alarm – uden reel grund.
Når løsningen bliver problemet
Når du mærker uro i kroppen, er det naturligt at ville dæmpe den.
Mange begynder derfor at holde øje med pulsen, skære ned på fysisk aktivitet, undgå kaffe – eller trække sig fra alt, der kan sætte kroppen i gang.
Alt sammen i håb om at beskytte hjertet. Ikke presse det. Ikke overbelaste det. Og ikke mindst: undgå at trigge angsten.
For hvis hjertet larmer mindre, er der mindre at blive bange for.
Men det, der føles som en løsning, ender med at fastholde problemet.
Jo mere du forsøger at undgå de fysiske fornemmelser – jo mere lægger du mærke til dem.
Jo mere du overvåger kroppen – jo mere larmer den.
Når du tolker kroppens signaler som tegn på fare og prøver at kontrollere dem, sender du indirekte et signal til hjernen om, at der er noget farligt.
Det er som at forsøge at slukke en alarm ved at lytte intenst til den – det skruer kun op for lyden.
Og så bliver det svært at skelne mellem reel fare og kroppens normale reaktioner.
Behandling af panikangst
Grundlæggende handler behandling af panikangst – og frygten for at hjertet skal stoppe – om at erfare tre ting:
- at angsten ikke er farlig,
- at den altid passerer igen,
- og at de kropslige symptomer er ufarlige.
For at få denne erfaring er det nødvendigt gradvist at lægge de strategier fra sig, der fastholder angsten:
- alt det, du gør for at undgå at blive trigget,
- alt det, du gør for at sikre dig,
- bekymringerne om hjertestop,
- og den konstante overvågning af kroppen.
Når du giver slip på disse mønstre, skaber du plads til at opdage noget nyt:
at hjertet kan larme, uden at det er farligt.
3 ting du kan øve dig på allerede i dag
1. Udskyd bekymringerne
Når tankerne om hjertet eller angsten dukker op, så aftal med dig selv, at du først vil tage dig af dem senere. På den måde opdager du, at du ikke behøver reagere på dem med det samme – og at bekymringerne ofte mister deres styrke, når du udsætter dem.
2. Tillad kroppen at larme
Hjertebanken, svimmelhed eller trykken for brystet er ubehagelige – men ikke farlige. Prøv at lade dem være der uden at forsøge at dæmpe eller kontrollere dem. Det kan føles uvant, men det er netop her, du lærer, at kroppen godt må larme, uden at noget er galt.
3. Gør én ting, du plejer at undgå
Vælg en lille ting, du normalt holder dig fra af frygt for symptomer – det kan være at drikke en kop kaffe, tage en kort gåtur eller gå et lille ærinde alene. Start småt og byg gradvist op. Hver gang du gør det, giver du hjernen en ny erfaring: at du kan klare det.
Vil du vide mere?
Hos os møder vi ofte mennesker, der har været fanget i netop disse mønstre.
Derfor har vi skrevet fem blogindlæg – ét for hver af de mest almindelige katastrofetanker ved panikangst:
– “Jeg får et hjertetilfælde”
– “Jeg bliver sindssyg”
– “Jeg besvimer”
– “Jeg mister kontrollen”
– “Jeg bliver kvalt”
I hvert indlæg dykker vi ned i, hvad tanken handler om, hvorfor den opstår – og hvordan man kan arbejde med den.
📄 Vi har i samarbejde med Angst & Stressforeningen skrevet en pjece om panikangst, som du kan læse her
Siden er skrevet af psykolog Katrine Lindstrøm
Jeg er psykolog uddannet fra Københavns Universitet og videreuddannet indenfor metakognitiv terapi. Jeg har særlig erfaring med angst, OCD og andre tilstande, hvor tvivl, grublerier og fastlåste mønstre fylder.
I mit arbejde lægger jeg vægt på høj faglighed og et trygt, nysgerrigt samarbejde. Hos mig får du redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen og styrke din trivsel.
👉 Læs mere om panikangst her
👉 Læs mere om Katrine her
