Kognitiv terapi for behandling af panikangst Del 2 af 6

Kognitiv terapi for behandling af panikangst Del 2 af 6

Panikangsttanke nummer 1:

 

Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” og angst. Disse symptomer ledsages af tolkninger af, hvad der er ved at ske med kroppen:

1: Jeg får et hjertetilfælde

2: Jeg bliver sindssyg

3: Jeg besvimer

4: Jeg mister kontrollen

5: Jeg får ikke nok luft

 

Disse tolkninger gør den ramte endnu mere angst. Alle ressourcer sættes i værk og forståeligt nok, bliver tilstanden ofte beskrevet som det værste, den ramte nogen sinde har oplevet. Den ramte oplever, at livet er truet. Et panikanfald ledsages derfor ofte af angsten for at få et nyt angstanfald.

 

I de følgende blogindlæg skal vi kigge nærmere på, hvad der sker i kroppen under et panikanfald og se nærmere på ovenstående fortolkninger af de kropslige fornemmelserne.

 

”MIT HJERTE STOPPER” ”NU FÅR JEG ET HJERTETILFÆLLE” ”MIT HJERTE KAN IKKE HOLDE TIL DET!”

Hvis man tænker ”MIT HJERTE STOPPER”, når hjertet hamrer afsted, kan man blive ret panisk, da tanken føles så virkelig. Man kan blive overbevist om, at det er virkeligt!. Generelt vil følelser give tankerne en sandhedsværdi, og fortolkningen om at hjertet stopper, vil sætte vores naturlige alarmberedskab i fuld sving. Derfor kan det være ret hjælpsomt at vide noget om, hvad der sker i kroppen, samt have lidt ”hjælpetanker” parat til at udfordre sandhedsværdien af tanken om, at hjertet stopper.

 

 

Hvorfor hamrer hjertet afsted?

Angsten er et naturligt alarmberedskab – designet til at hjælpe dig, når din eksistens er i fare. Forestil dig, at du står i en reelt truende situation. Dit liv er i fare. Adrenalinen pumper. Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Pulsen stiger, musklerne spænder op, vejrtrækningen ændres, og HJERTET BANKER HURTIGERE. Vi tænker ikke over, at det sker. Det sker bare, og vores fokus rettes mod redning fra den truende situation.

 

Vi har brug for dette alarmberedskab. Det er ikke farligt! Hvis det var farligt at hjertet banker hurtigt, hvordan skulle vi så overleve motion, eller et marathonløb?  Men nøj hvor er det ubehageligt, når det kommer i en helt ufarlig situation!

 

Hvad skal man gøre, når man er bekymret for, om hjertet stopper?

Gå til lægen. Jeg kan ikke udelukke, at det er noget galt, og det er en rigtig god ide, at få et fysisk tjek hos lægen, inden man går i gang med at behandle ens bekymringer om hjertet som angst. Dette tjek kan hjælpe en til at afklare, hvor problemet ligger. Er problemet, at dit hjerte er svagt? Eller er problemet, at du bekymrer dig om, at dit hjerte er svagt? Når man kan udelukke teori 1 hos ens læge, skulle man kunne tro, at teori 2 ville løse sig selv. Dette sker ikke nødvendigvis. Angsten for hjertestop og følelsen af fare kan opstå alligevel, og det er her hjælpetankerne kan være en støtte.

 

Hjælpetanker:

MIT HJERTE STOPPER!

 

Find en pen og papir og noter dig svar på følgende spørgsmål:

  • Hvor overbevist er du om det?
  • Hvilke beviser har du for, at du er ved at få et hjertetilfælde?
    • Et typisk svar på dette spørgsmål er, at det føles farligt!
    • Samt de fysiske symptomer
  • Hvilke beviser har du for at du ikke er ved at få et hjertetilfælde?
    • Hvad siger din læge?
    • Hvor mange ganger har du haft denne tanke? Hvor mange ganger er det gået galt?
    • Hvad kan du lære af dette?
    • Findes det andre beviser for, at dit hjerte ikke fejler noget?
    • Kan det være andre grunde til, at din hjertebanken og dine fysiske symptomer, end at dit hjerte fejler noget?

Hvor overbevist er du nu om at dit hjerte kommer til at stoppe?

 

Lav øvelsen på et tidspunkt hvor du ikke har angst og brug dine hjælpetanker, når angsten opstår.

 

Hvordan kan hjælpetankerne hjælpe dig?

Selv om du bliver overbevist om, at dit hjerte ikke fejler noget, kan du ikke undgå at komme i tvivl, når angsten melder sig. Det handler om, at kunne bruge hjælpetankerne, når man kommer i situationer knyttet til angst, eller oplever de ubehagelige kropslige fornemmelser, holde fast i, at det ikke er farligt og opleve, at angsten passerer, selvom man bliver i situationen, også selvom man ikke fx tager pulsen eller sikrer sig på anden måde.

 

At komme af med en panikangst er en kraftpræstation, da panikangsten kan opleves som et marathonløb, og angsten kan opleves så gennemgribende. Heldigvis er kognitiv terapi for panikangst særdeles effektivt. De fleste oplever bedring efter få samtaler, og 80% er raske efter 12 samtaler. Ring til os, hvis du vil høre mere, eller hold fast indtil i næste uge, hvor vi gennemgår panikangst-tanke nummer 2: Jeg bliver sindssyg.

 

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply