Kognitiv Terapi for So-Me-afhængighed
Vores psykolog Synnøve Holm Hørup har skrevet en rigtig fin artikel for Angstforeningen om sociale medier. Her kommer hun med gode råd til, hvordan du kan nedjustere dit tidsforbrug på de sociale medier. Artiklen kan læses i Angstforeningens medlemsblad – enten online eller i papirudgaven. Du skal være medlem af Angstforeningen for at have adgang til artiklen.
Hverdagen har ændret sig for alle danskere på meget kort tid. Ingen har overblik over hvor mange danskere, som nu sidder i karantæne eller isolation. Men selv om du ikke er isoleret eller i karantæne i dag, er du sandsynligvis yderst isoleret, sammenlignet med hvordan din hverdag så ud for blot 2 uger siden. For de allerfleste går det helt fint. Eventuelle mentale udfordringer, som kan opstå under en begrænset karantæne- og isolationsperiode, er for størstedelen forbigående.
I en tid med pandemi spreder bekymringer og angst sig i samme tempo som virusset. Angst er en naturlig reaktion i en tid med verdensomspændende epidemi. Frygten rammer de fleste af os. Enten frygten for os selv, især hvis vi er i risikogruppen. Frygten for svage mennesker, som vi holder af. frygten for at vi selv vil være skyld i, at mennesker omkring os bliver smittet. Frygten for fremtidens usikkerhed. Frygt for økonomien og danmarks fremtid.
Den første samtale er en indledende samtale, hvor du og din psykolog prøver at spore jer ind på, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan dit problem kan afhjælpes. Vi kigger lidt tilbage i din historie og finder frem til specifikke situationer i din nuværende situation, hvor dine udfordringer kommer til udtryk. Vi begynder samtidig at danne os et billede af, hvor du gerne vil hen, og hvad der vedligeholder, at du fastholdes i et bestemt tanke- følelses og handlingsmønster. Hvis du har været i behandling tidligere, vil vi typisk også interessere os for, hvad du har været glad for ved dit tidligere behandlingsforløb, og hvad der har været svært og udfordrende. Dette vil vi gøre for at forsøge at tune os ind på, hvordan vi bedst kan møde dig og hjælpe dig. Du behøver ikke at forberede dig til denne samtale. Det er helt ok ikke at vide, hvad du gerne vil have ud af en samtale med os. Det er helt ok at ikke vide, hvad problemet er. Vi kan finde ud af dette sammen. Det er ingen præstationsøvelse at gå til psykolog, og mange af de spørgsmål vi stiller, er ment som ”reflektionsspørgsmål”, eller har til formål at øge din bevidsthed om de svære situationer.
Det er helt naturligt, at følelseslivet er under pres, når familien udvides. Store ændringer i livet, positive som negative, kræver en omstillingsparathed hos os, som er stressende for de fleste. Oveni dette er følelserne hormonpåvirket, man er fysisk udmattet og søvndepriveret. En cocktail af disse ingredienser resulterer i en god blanding af nybagte forældre med ”tudeture” eller ”baby blues”.
Typiske symptomer på ”baby blues” er:
Hver uge får vi henvendelser fra klienter, som har fået en henvisning fra læge til psykolog. De leder derfor efter en psykolog – gerne en kognitiv eller metakognitiv psykolog, som har overenskomst med sygesikringen og ydernummer. Det har vi desværre ikke her i praksissen, men vi vil rigtig gerne vejlede dig i junglen af psykologer.
Hjertebanken, svedige hænder og klappen der går ned – Det er eksamentid, og for mange studerende er dette forbundet med usikkerhed og nervøsitet. For nogen kan usikkerheden udvikle sig til en eksamensangst.
Det er helt naturligt at opleve en vis anspændthed i forbindelse med eksamen. Det er en situation, hvor man er bevidst om, at man skal præstere, og at man bliver bedømt for denne præstation. Mindre nervøsitet kan være en god ting, da den faktisk kan få en til at være på dupperne. Det skærper vores sanser og hjælper os til at være fokuseret og yde en ekstra indsats. Men når vi taler eksamensangst, stiger nervøsiteten til et niveau, hvor vi bliver så utilpasse, at det kan forringe præstationsevnen.
Jagten på den gode psykolog kan være en udfordring, og junglen af behandlingstilbud kan gøre det uhyre svært at navigere i. Hvordan ved man, at ens behandler er god? Referencer fra tidligere klienter vil for mange kunne give tryghed, genklang og håb hos den, som søger efter at finde den rigtige behandler og behandling. Mange ringer derfor til os og efterspørger referencer fra tidligere klienter hos os.
Personer med OCD kan have seksuelle tvangstanker. Heteroseksuelle kan have tanker om at være homoseksuel, selvom de i virkeligheden ikke er det. Homoseksuelle kan have tvangstanker om at være heteroseksuelle. Og mennesker som normalt tænder på jævnaldrende kan have seksuelle tvangstanker om børn/unge. Dette skal ikke forståes som en generel tvivl om seksuel identitet, men som en frygt for, at følelserne er rigtige og tanken kunne være sand. I den kognitive behandling hjælper psykologen med en grundig udforskning af, hvori problemet ligger.
