Når tanker om din seksualitet eller dit køn trænger sig på (SO-OCD, T-OCD og H-OCD)
Nogle gange kan sindet spille os et puds.
Forestil dig, at du pludselig begynder at tvivle på noget så grundlæggende som din seksuelle orientering eller din kønsidentitet. Tanker som:
“Er jeg homoseksuel?”
“Tænder jeg på min veninde?”
“Kiggede jeg på hans skridt med vilje – fordi jeg tænder på ham?”
“Hvad nu hvis jeg er til kvinder, selvom jeg elsker min partner?”
“Er jeg egentlig cis?”
kan begynde at dukke op igen og igen – påtrængende og insisterende.
Når denne type tvivl bliver ved og ikke vil give slip, taler vi om seksuel orienterings-OCD (SO-OCD) og kønsidentitets-OCD (T-OCD) – tidligere omtalt som H-OCD. Det kan føles som at være fanget i en mental labyrint, hvor hvert forsøg på at finde klarhed blot skaber mere tvivl.
Lad os slå én ting helt fast fra starten:
Terapi på dette område handler ikke om, at du skal ændre dig, “springe ud” eller omvendes.
Det handler om at blive fri af tvangstanker og den tvangsprægede tvivl, der har sat sig fast omkring din seksualitet eller dit køn.
Når tvivlen bliver tvangspræget
Seksuel identitet og kønsidentitet er en vigtig del af vores selvforståelse. For nogle mennesker er identiteten mere flydende, og præferencer kan ændre sig over tid.
Men de fleste ved, hvem de er, hvad de tænder på, og hvad der føles rigtigt for dem – også selvom det indimellem kan være komplekst eller stå i spænd med normer og værdier, man er vokset op med.
Ved SO-OCD og T-OCD er problemet ikke, at identiteten reelt er uklar.
Problemet er, at der opstår en tvangspræget tvivl, som fortsætter, selvom du egentlig godt ved, hvem du er.
Tvivlen skal derfor ikke forstås som reel usikkerhed om seksualitet eller køn, men som tvangstanker: vedvarende, uønskede og forstyrrende tanker, som ofte er forbundet med angst, skam og et stærkt behov for vished.
Eksempler på TVangstanker og tvangshandlinger
Knyttet til So-OCD og T-OCD
Almindelige tvangstanker knyttet til SO-OCD og T-OCD
SO-OCD og T-OCD kan vise sig på mange forskellige måder. Nedenstående viser typiske eksempler på tvangstanker og tvangshandlinger hos en heteroseksuel kvinde.
- Jeg synes, hun er pæn – betyder det, at jeg tænder på hende?
- Mærker jeg lyst, når jeg ser på hende?
- Kiggede jeg lige på hendes bryster? Hvad betyder det?
- Hun er helt nøgen i mit hoved – hvad betyder det?
- Hvordan kan jeg med sikkerhed vide, at jeg er CIS-kønnet?
- Hvad nu hvis dette betyder, at jeg skal gøre det forbi med min elskede kæreste?
Almindelige tvangshandlinger knyttet til SO-OCD
Ofte er handlingerne mentale og kan derfor være svære at spotte, men mentale ritualer er også tvangshandlinger:
- Mærke efter lyst når du tænker på og kigger på kvinder
- Mærke efter lyst når du har sex med din kæreste
- Spørge din omgangskreds ”er du tiltrukket af andre kvinder?”
- Tænke igennem og sammenligne følelser
- Undertrykke seksuelle tanker om kvinder
- Systematisk gennemgang af hukommelsen for at søge efter tidligere vished/tvivl på køn/seksualitet.
Tvangstanker og tvangshandlinger har mange forme
- Dette er kun få eksempler på tvangstanker og ritualer. De kan komme i mange former. Fælles for ritualerne er, at de har til hensigt at fjerne tvivl og skabe ro. Problemet er, at roen og visheden typisk har en meget kort udløbsdato og hurtigt kræver flere ritualer. Ritualerne opleves derfor plagsomme og tidskrævende – og jo mere man giver efter for dem – jo oftere kommer tvivlen.
Tvivlen må betyde, at der er noget om snakken?
Tvivlstanker omkring seksuel orientering og kønsidentitet er helt normale. Man kan sammenligne disse tvivlstanker med et bånd med running sushi – det, kokken lægger på båndet, er fuldstændig udenfor din kontrol – og han rammer ikke altid din præference. De fleste får seksuelle tanker om mennesker, de normalt ikke er orienteret mod, og tanker om kønsidentitet. Det er helt normalt og helt okay. Problemet opstår, når du begynder at fortolke tvivlstankerne som:
- tvivl er tegn på, at noget er galt
- tvivlstanker kan ændre min seksuelle orientering eller ændre min kønsidentitet
- Seksuelle tanker (ikke fantasier, men tanker) siger noget om min præference.
- jeg skal vide med sikkerhed hvilken seksuel orientering og kønsidentitet, jeg har – før jeg kan lade tankerne være
Denne fortolkning vil typisk medføre, at du behandler alle tvivlstanker om seksuel orientering som vigtige og betydningsfulde. For eksempel ved at du forsøger at:
- fjerne enhver tvivlstanke
- overvåge tvivlstanker
- gruble over tvivlstanker
Ved at håndtere dine tvivlstanker på denne måde, svarer det til, at du snupper sushien fra båndet og tager en bid af den – for at få tvivlen væk. Og på denne måde sender du signaler til kokken om, at dette stykke sushi er særlig eftertragtet, og han sætter dermed flere af disse på båndet. Du får serveret mere tvivl.
Når tvivlen tager overhånd, vil du søge efter vished
Når tvivlen og angsten vokser, bliver det naturligt at lede efter vished. Mange begynder at overvåge følelser, kropslige reaktioner og tanker i et forsøg på at få klarhed.
Men her opstår et velkendt paradoks:
Jo mere du leder efter vished, desto mere finder du det, du frygter.
Hvis du scanner efter lyst, vil du lettere mærke lyst.
Hvis du scanner efter tegn på, at noget er forkert, vil du opdage flere tegn.
I terapien arbejder vi derfor ikke med at finde svar på, hvad tankerne betyder, men med at ændre den måde, du forholder dig til dem på.
Behandling af SO-OCD og T-OCD
O-OCD og T-OCD er subtyper af OCD. Behandlingen er den samme som ved andre former for OCD – og den er effektiv.
Spørgsmålet er sjældent, om du ved, hvem du er.
Spørgsmålet er, hvad der sker, når tvivlen opstår, og hvordan du er kommet til at håndtere den.
I terapien arbejder vi med at:
- normalisere indholdet af tankerne
- kortlægge de strategier, der fastholder tvivlen
- lære dig at lade tanker og følelser være uden at engagere dig i dem
Når tankerne får lov at være tanker – og ikke beviser – mister de gradvist deres kraft.
Og det, du allerede ved om dig selv, din identitet og dine præferencer, får igen plads til at stå klart.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
OCD er vores spidskompetence, og alle vores psykologer har stor ekspertise i denne lidelse. Vi tilbyder både kognitiv terapi og metakognitiv terapi. Begge er evidensbaserede behandlingsformer for OCD – det vil sige, at det er videnskabeligt bevist, at det virker.
Vi er meget optagede af at give dig en behandling, som passer til dine ønsker og behov. Har du brug for en blødere og gradvis behandling – eller en hurtig og mere intensiv? Vi lytter til dig og tilpasser behandlingen til dit behov.
Her kan du læse mere om både kognitiv og metakognitiv terapi– og blive klogere på, hvilken behandlingsform, der passer bedst til dig. Du er også velkommen til at kontakte os. vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde frem til, hvilken af vores psykologer og metoder, som passer bedst til netop dig.
De bedste hilsener fra Psykologerne Dam & Westerheim
