Panikangsttanke nummer 5: “Jeg bliver kvalt”

Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” og angst. Disse symptomer ledsages af tolkninger af, hvad der er ved at ske med kroppen:

1: Jeg får et hjertetilfælde

2: Jeg bliver sindssyg

3: Jeg besvimer

4: Jeg mister kontrollen

5: Jeg får ikke nok luft

Disse tolkninger gør den ramte endnu mere angst. Alle ressourcer sættes i værk og forståeligt nok, bliver tilstanden ofte beskrevet som det værste, den ramte nogen sinde har oplevet. Den ramte oplever, at livet er truet. Et panikanfald ledsages derfor ofte af angsten for at få et nyt angstanfald.

I de foregående blogindlæg har vi kigget nærmere på, hvad der sker, når panikangsten kommer og  på, hvad de typiske panikangst-fortolkningerne gør ved de voldsomme angstsymptomer. Vi er nu nået til vejs ende ved den kvælende tanke: ”Jeg kan ikke få nok luft”

”Jeg kan ikke få nok luft”

Hvis man er ramt af svimmelhed, kvalme, hjertebanken, angst og kraftig vejtrækningsbesvær, kan man blive ret panisk, og mange tolker vejrtrækningsbesværet og oplevelsen af, at halsen ”snører sig sammen”, som tegn på at man ikke kan få nok luft. Tanken føles så virkelig, at man kan blive helt overbevist om, at det er virkeligt! Generelt vil følelser give tankerne en sandhedsværdi. Troen på at vejtrækningsbesværet betyder, at man ikke kan få nok luft eller bliver kvalt, vil sætte gang i vores naturlige alarmberedskab. Derfor kan det være ret hjælpsomt at vide noget om, hvad der sker i kroppen, samt have lidt ”hjælpetanker” parat til at udfordre sandhedsværdien af tanken.

Hvorfor oplever man vejtrækningsbesvær under angst?

Angsten er et naturligt alarmberedskab – designet til at hjælpe dig, når din eksistens er i fare. Forestil dig, at du står i en reelt truende situation. Dit liv er i fare. Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Pulsen stiger, musklerne spænder op, hjertet banker hurtigere, og adrenalinen pumper rundt i kroppen. Vejrtrækningen ændres, bliver mere overfladisk og du hyperventilerer. Ulven er efter dig! Men der er ingen ulv.

Det eneste du oplever, er en pludselig ændring i kropslige fornemmelser.

Lungernes funktion er at ilte blodet, og under et angstanfald trækker vi vejret hurtigere, fordi vi har brug for mere luft for at gå i kamp eller flugt-modus. Samtidig sendes signaler om, at vi trækker vejret for hurtigt – hvilket er en skidt kombination, som resulterer i trykken for brystet. Dette er rigtig ubehageligt men helt ufarligt. Ingen er nogen sinde blevet kvalt af angst, men rigtig mange bliver bange for det!

Hvad skal du gøre, når du er bekymret for, om du ikke kan få luft

Blokkerer noget dit svælg? Ring 112! Er du bekymret for dine luftveje, gå til læge. Jeg kan ikke udelukke, at det er noget galt, og det er en rigtig god ide at få et fysisk tjek hos lægen, inden man går i gang med at behandle ens bekymringer som angst. Dette tjek kan hjælpe en til at afklare, hvori problemet ligger. Er problemet, at symptomerne er tegn på et somatisk problem? Eller er problemet, at du bekymrerdig om, at dine kropslige fornemmelser er tegn på, at du kan blive kvalt og en overfokusering på dette? Når du har fået afklaret, at dette er et angstproblem, kan det være hjælpsomt, at udfordre på katastrofetanken om, at du kan blive kvalt. Disse hjælpetankerne kan være en støtte, når du gradvist skal opleve, at du ikke bliver kvalt under et angstanfald.

Hjælpetanker:

Jeg bliver kvalt / jeg får ikke nok luft.

Find en pen og papir og noter dig svar på følgende spørgsmål:

• Hvor overbevist er du om, at dette kommer til at ske?
• Hvilke beviser har du for, at du er ved at blive kvalt?
  • Et typisk svar på dette spørgsmål er, at det føles sådan!
  • Samt de fysiske symptomer
• Hvilke beviser har du for, at du ikke er ved at blive kvalt?
  • Hvor mange gange har du haft denne tanke? Hvor mange gange er du blevet kvalt
  • Hvad kan du lære af dette?
  • Findes det andre beviser for, at du ikke er ved at blive kvalt?
  • Ud fra ovenstående, hvad vil du sige til en god ven, som sagde til dig, at han var bange for at blive kvalt?
  • Kan man blive kvalt af et angstanfald?
  • Hvorfor sker denne reaktion i kroppen?
  • Har du været hos din læge? Hvad siger din læge?

Hvor overbevist er du nu om, at du er ved at blive kvalt?

Lav øvelsen på et tidspunkt, hvor du ikke har angst og brug dine hjælpetanker, når angsten opstår.

Hvordan kan hjælpetankerne hjælpe dig?

Selv om du lige nu bliver overbevist om, at du ikke kan blive kvalt under et angstanfald, kan du ikke undgå at komme i tvivl, når angsten melder sig. Du kan desværre ikke lære, at du ikke bliver kvalt under et angstanfald, kun ved at tænke rationelt. Det handler om, at kunne bruge hjælpetankerne, når man kommer i situationer knyttet til angst, eller oplever de ubehagelige kropslige fornemmelser. Du skal holde fast i, at det ikke er farligt og opleve, at angsten passerer, selv om du bliver i situationen. Også selv om du fx ikke tager pulsen, trækker vejret i en pose eller sikrer dig på anden måde. Undgåelse af de frygtede situationer blokkerer for læring. Så benyt hjælpetankerne, når du gradvis træner dig i at opsøge situationer, hvor du kan få en følelse af ikke at kunne få nok luft.

At komme af med en panikangst er en kraftpræstation, da panikangsten kan opleves som et marathonløb, og angsten kan opleves så gennemgribende. Heldigvis er kognitiv terapi for panikangst særdeles effektivt, og de fleste oplever bedring efter få samtaler 80% er raske efter 12 samtaler. Ring til os, hvis du vil høre mere!

De bedste hilsener fra Hanin, Karen, Kasia, Marie, Maja og Silje – Psykologerne Dam & Westerheim – Kognitiv & Metakognitiv Terapi