Del 5: Når panikangst føles som om, du bliver kvalt
Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” – og panik.
Disse symptomer ledsages ofte af katastrofetanker. Og én af de mest almindelige er:
”Jeg får ikke nok luft – jeg bliver kvalt.”
Det kan føles, som om halsen snører sig sammen, brystet bliver tungt, og luften ikke kan passere. Du kæmper måske for at få vejret og føler, at du er i fare for at blive kvalt. Når panikangsten rammer, kan følelsen af luftmangel være så overbevisende, at du mister tilliden til din egen krop. Men det betyder ikke, at du er ved at blive kvalt.
Følelsen af kvælning er en del af panikangstens fysiologi – ikke en reel trussel mod dit liv.
Hvorfor føles det som om, man ikke kan få luft?
Når du får panik, aktiveres kroppens alarmberedskab. Det betyder blandt andet, at du begynder at trække vejret hurtigere – og mere overfladisk. Denne hyperventilation er en naturlig forberedelse på kamp eller flugt. Men fordi du ikke fysisk skal kæmpe eller løbe, kommer der en ubalance mellem ilt og kuldioxid i kroppen. Det kan give:
- Trykken for brystet
- Svimmelhed
- Prikken i fingre og ansigt
- Følelse af åndenød
Samtidig spændes musklerne omkring brystkassen og halsen, og opmærksomheden bliver ekstremt fokuseret på netop vejrtrækningen. Det kan få det til at føles, som om noget blokerer luftvejene – selvom der er fri passage.
Disse symptomer forstærker tanken: “Jeg kan ikke få luft.” Men det er ikke farligt. Du får luft – bare for meget og for hurtigt. Og det giver kroppen en følelse af ubehag og panik, ikke af reel iltmangel.
Ingen er nogensinde blevet kvalt af et panikanfald. Men mange er blevet bange for det.
Det er ikke farligt – og du behøver ikke kontrollere det. Lige så lidt som du skal kontrollere, hvornår du blinker eller synker. Når du forsøger at blande dig i en automatisk proces, kommer du let til at forstyrre den – og så føles det bare endnu mere forkert.
Følelsen af kvælning er en del af panikangstens fysiologi
– ikke en reel trussel mod dit liv.
Når løsningen bliver problemet
Mange reagerer på følelsen af kvælning ved at forsøge at tage kontrollen tilbage:
- Tjekker vejrtrækningen konstant
- Puster eller gisper bevidst efter luft
- Trækker vejret i poser
- Undgår fysisk anstrengelse, trapper eller varme rum
- Holder sig tæt på døre, toiletter eller åbne vinduer
Men hver gang du forsøger at sikre dig mod kvælning, sender du samtidig et signal til hjernen: “Det her er farligt.” Og dermed forstærkes angsten. Det bliver en ond cirkel.
Jo mere du forsøger at få styr på vejrtrækningen, desto mere ubehageligt føles det.
Hvad kan du selv gøre?
Første skridt er viden: At forstå, at det ikke er farligt at føle, du ikke kan få luft under et angstanfald.
Dernæst handler det om at ændre dit forhold til vejrtrækningen – og turde lade den passe sig selv, selv når det føles ubehageligt.
I terapien arbejder vi ofte med eksperimenter, hvor man gradvist:
- Udfordrer undgåelser og tryghedsstrategier
- Øver sig i at trække vejret naturligt, selv under ubehag
- Fremkalder let åndenød fx gennem løb på stedet, for at opdage at kroppen godt kan håndtere det
- Bliver i situationer, hvor man før ville flygte – og mærker, at angsten klinger af
Du skal ikke finde den perfekte vejrtrækning – du skal opdage, at du godt kan være i det, selv når det føles forkert.
Det kræver mod – men det virker.
Du kan få fornemmelsen af at blive kvalt. Men du bliver det ikke. Og jo flere gange du oplever, at kroppen selv falder til ro – jo mindre magt får angsten over dig.
Vil du vide mere?
Hos os møder vi ofte mennesker, der har været fanget i netop disse mønstre.
Derfor har vi skrevet fem blogindlæg – ét for hver af de mest almindelige katastrofetanker ved panikangst:
– “Jeg får et hjertetilfælde”
– “Jeg bliver sindssyg”
– “Jeg besvimer”
– “Jeg mister kontrollen”
– “Jeg bliver kvalt”
I hvert indlæg dykker vi ned i, hvad tanken handler om, hvorfor den opstår – og hvordan man kan arbejde med den.
📄 Vi har i samarbejde med Angst & Stressforeningen skrevet en pjece om panikangst, som du kan læse her
Siden er skrevet af psykolog Katrine Lindstrøm
Jeg er psykolog uddannet fra Københavns Universitet og videreuddannet indenfor metakognitiv terapi. Jeg har særlig erfaring med angst, OCD og andre tilstande, hvor tvivl, grublerier og fastlåste mønstre fylder.
I mit arbejde lægger jeg vægt på høj faglighed og et trygt, nysgerrigt samarbejde. Hos mig får du redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen og styrke din trivsel.
👉 Læs mere om panikangst her
👉 Læs mere om Katrine her
