Panikangsttanke nummer 4: “Jeg mister kontrollen”

Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” og angst. Disse symptomer ledsages af tolkninger af, hvad der er ved at ske med kroppen:

1: Jeg får et hjertetilfælde

2: Jeg bliver sindssyg

3: Jeg besvimer

4: Jeg mister kontrollen

5: Jeg får ikke nok luft

Disse tolkninger gør den ramte endnu mere angst. Alle ressourcer sættes i værk og forståeligt nok, bliver tilstanden ofte beskrevet som det værste, den ramte nogen sinde har oplevet. Den ramte oplever, at livet er truet. Et panikanfald ledsages derfor ofte af angsten for at få et nyt angstanfald.

I de følgende blogindlæg skal vi kigge nærmere på, hvad der sker i kroppen under et panikanfald og på fortolkningerne af de kropslige fornemmelser.

”JEG MISTER KONTROLLEN”

Hvis man er ramt af svimmelhed, kvalme, vejtrækningsbesvær, angst og følelsen af at være i en ”osteklokke” og samtidig oplever, at man ikke kan styre dette, kan man blive ret panisk. Særligt hvis man tager dette som bevis for, at man heller ikke kan styre sig selv, og derfor bliver bange for, at man kan miste kontrollen. Tanken føles så virkelig, at man kan bive helt overbevist om, at det er virkeligt! Generelt vil følelser give tankerne en sandhedsværdi. Troen på at man mister kontrollen, vil sætte gang i vores naturlige alarmberedskab. Derfor kan det være ret hjælpsomt at vide noget om, hvad der sker i kroppen samt have lidt ”hjælpetanker” parat til at udfordre sandhedsværdien af tanken.

Hvorfor oplever man, at man mister kontrollen under angst?

Angsten er et naturligt alarmberedskab – designet til at hjælpe dig, når din eksistens er i fare. Forestil dig, at du står i en reelt truende situation. Dit liv er i fare. Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Pulsen stiger, musklerne spænder op, vejrtrækningen ændres, hjertet banker hurtigere og adrenalinen pumper i kroppen. Ulven er efter dig! Men der er ingen ulv.

Det eneste du oplever, er en pludselig ændring i kropslige fornemmelser. Det er rigtig nok, at du ikke kan kontrollere dine kropslige signaler under angst, men faktum er, at du heller ikke kan kontrollere de kropslige signaler, når du ikke er angst. Men da lægger du ikke så meget i de kropslige ændringer, som finder sted.

Det vigtige er også at vide, at man har lige så meget (eller lidt) kontrol over ens egen adfærd, når man er hamrende angst, som når man er rolig som en skovsø. Men de voldsomme angstsymptomer bliver stående som bevis for, at man risikerer at miste kontrollen over ens handlinger, under angstanfaldene. Jeg har i mine 10 år som angstbehandler, set 10000vis af klienter med angst for at miste kontrollen og set 0, som har mistet kontrollen under angstanfald.

Vi har brug for dette alarmberedskab. Det er ikke farligt! Men nøj hvor er det ubehageligt, når det kommer i en helt ufarlig situation!

Hvad skal du gøre, når du er bekymret for, om du er ved at miste kontrollen

Gå til lægen. Jeg kan ikke udelukke, at det er noget galt, og det er en rigtig god ide, at få et fysisk tjek hos lægen, inden du går i gang med at behandle ens bekymringer som angst. Dette tjek kan hjælpe dig til at afklare, hvori problemet ligger. Er problemet, at symptomerne er tegn på et somatisk problem? Eller er problemet, at du bekymrerdig om, at dine kropslige fornemmelser er tegn på, at du kan miste kontrollen, og en overfokusering på dette? Når du har fået afklaret, at dette er et angstproblem, kan det være hjælpsomt, at udfordre katastrofetanken om, at du kan miste kontrollen. Disse hjælpetanker kan være en støtte, når du gradvist skal opleve, at du ikke mister kontrollen i et angstanfald.

Hjælpetanker:

JEG MISTER KONTROLLEN

Find en pen og papir og noter dig svar på følgende spørgsmål:

Først og fremmest: Hvad vil det værste være ved at miste kontrollen?

• Hvor overbevist er du om, at dette kommer til at ske?
• Hvilke beviser har du for, at du er ved at miste kontrollen?
  • Et typisk svar på dette spørgsmål er, at det føles sådan!
  • Samt de fysiske symptomer
• Hvilke beviser har du for, at du ikke er ved at miste kontrollen?
  • Hvor mange gange har du haft denne tanke? Hvor mange gange har du faktisk mistet kontrollen over dine handlinger?
  • Hvad kan du lære af dette?
  • Findes det andre beviser for, at du ikke er ved at miste kontrollen?
  • Ud fra ovenstående, hvad vil du sige til en god ven, som sagde til dig, at han var bange for at miste kontrollen

Hvor overbevist er du nu om, at du er ved at miste kontrollen?

Lav øvelsen på et tidspunkt, hvor du ikke har angst og brug dine hjælpetanker, når angsten opstår.

Hvordan kan hjælpetankerne hjælpe dig?

Selv om du lige nu bliver overbevist om, at du ikke kan miste kontrollen, når du har angst, kan du ikke undgå at komme i tvivl, når angsten melder sig. Du kan desværre ikke lære, at du ikke mister kontrollen under angstanfaldet ved at tænke rationelt, når det føles så virkeligt. Det handler om, at kunne bruge hjælpetankerne, når du kommer i situationer knyttet til angst, eller oplever de ubehagelige kropslige fornemmelser. Du skal holde fast i, at det ikke er farligt og opleve, at angsten passerer selv om, du bliver i situationen. Også selv om du fx ikke tager pulsen eller sikrer dig på anden måde. Undgåelse af de frygtede situationer blokkerer for læring. Så benyt hjælpetankerne, når du gradvis træner dig i at opsøge situationer, hvor du kan få en følelse af at miste kontrollen.

At komme af med en panikangst, er en kraftpræstation, da panikangsten kan opleves som et marathonløb, og angsten kan opleves så gennemgribende. Heldigvis er kognitiv terapi for panikangst særdeles effektivt, og de fleste oplever bedring efter få samtaler. 80% er raske efter 12 samtaler. Ring til os, hvis du vil høre mere, eller hold fast indtil i næste uge, hvor del 6 af panikangst og panikangst-tanken: “Jeg får ikke nok luft”, bliver gennemgået.