Del 5: Når panikangst føles som om du mister kontrollen
Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som et lyn fra en klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” – og panik.
Disse symptomer ledsages ofte af katastrofetanker. Og én af de mest almindelige er:
”Jeg mister kontrollen.”
Det kan føles som om kroppen pludselig lever sit eget liv – ukontrollerbart, skræmmende og uden nogen mulighed for at stoppe det. Som om du kan komme til at gøre noget helt spontant og frygteligt, som du ikke ønsker. Som om følelsen kan tage over og få dig til at miste grebet om dig selv eller virkeligheden. Tankerne kan kredse om at skrige ukontrolleret, handle irrationelt eller bryde sammen mentalt.
Men følelser er ikke fakta. Og angst er ikke det samme som tab af kontrol.
Hvorfor føles det som om man er ved at miste kontrollen?
Under panik stiger niveauet af adrenalin og kortisol i kroppen. Du bliver kampklar. Det er kroppens forsøg på at beskytte dig mod fare – ikke på at gøre dig sindssyg. Pulsen stiger, musklerne spændes, åndedrættet accelererer, og opmærksomheden skærpes. Kroppen forsøger at få dig klar til handling.
Men netop fordi du bliver så opmærksom på dine egne reaktioner, og fordi kroppen føles fremmed og uforudsigelig, tolker du det som tegn på, at noget er helt galt. At du er ved at miste grebet. Det føles, som om du ikke længere styrer, hvad der sker – selvom du i virkeligheden er mere kropsligt aktiveret end nogensinde.
Der er flere grunde til, at det føles sådan:
- Sanseindtryk forvrænges: Du får tunnelsyn, svimmelhed, og kroppen føles fremmed. Det kan give en oplevelse af, at du mister dig selv.
- Følelsen bliver beviset: Jo stærkere følelsen, desto mere troværdig virker tanken. “Det føles sådan – så det må være rigtigt.”
- Opmærksomheden vender indad: Du scanner kroppen for fare. Det forstærker fornemmelsen af tab af kontrol.
- Vi er vant til ro: Når kroppen pludselig reagerer voldsomt, føles det ukendt – og dermed skræmmende og ukontrollabelt.
Men her er det vigtige:
Du har lige så meget kontrol over din adfærd i angst, som du har udenfor angst. Det føles bare ikke sådan.
I kognitiv terapi for panikangst møder vi igen og igen mennesker, der har haft de mest overbevisende katastrofetanker om at miste kontrollen. Og vi ser det samme mønster: De mister ikke kontrollen. De handler ikke irrationelt. De går ikke amok. Og de bliver ikke sindssyge.
Folk med panikangst kan fx tænke: “Hvad hvis jeg åbner døren i flyet, bare for at få luft?” Tanken føles stærk – men der er stadig afstand fra tanke til handling. Den slags sker ikke. Heldigvis.
Når løsningen bliver problemet
Mange gør alt for at forhindre tab af kontrol:
- Undgår bestemte steder, hvor panik kan opstå
- Overvåger kroppen for at registrere forandringer i tide
- Afholder sig fra at lave aftaler eller være alene
- Undgår at køre bil, tage offentlig transport eller være i lukkede rum
- Undgår at køre over Storebælt i frygt for at gøre noget spontant og fatalt
- Holder fysisk fast i sig selv for at føle sig “på sikker”
- Alt dette gøres for at forhindre det frygtede tab af kontrol. Men det har en pris. For hver undgåelse bekræfter hjernen, at der er noget at være bange for. Hver sikkerhedsstrategi sender et signal: “Du kan ikke stole på dig selv.”
Det bliver en ond cirkel. Det, der skulle beskytte dig, bliver i stedet det, der holder angsten fast.
Du får aldrig opdaget, at du godt kan være i situationen – og at du ikke mister kontrollen.
Du har lige så meget kontrol over din adfærd i angst, som du har udenfor angst.
- Det føles bare ikke sådan.
Hvad kan du selv gøre?
Panikangst er blandt de angstlidelser, vi har bedst resultater med i behandling. Grundlæggende handler panikangst om angst for kropslige fornemmelser – så du skal derfor opdage og genopdage, at kropslige fornemmelser er ufarlige og normale (selvom de lige nu føles voldsomme).
Det starter med viden: At forstå, at de voldsomme kropslige symptomer er normale reaktioner fra et alarmberedskab, der er gået i overgear.
Næste skridt er at se på, hvad der vedligeholder angsten: overvågning, undgåelse og forsøg på at kontrollere følelser og tanker.
Derefter begynder det egentlige arbejde: at øve sig i at være i det, der føles ukontrollabelt, og opdage, at det går over.
Det kan ske gennem eksperimenter:
- at opsøge paniksituationer gradvist og teste, om du faktisk mister kontrollen
- at fremkalde paniksymptomer og opdage, at du stadig har kontrol
- at teste, om du faktisk mister kontrollen, når du tør være i det, du frygter
I behandlingen laver vi eksperimenter, hvor du f.eks. hyperventilerer eller snurrer rundt, for at fremkalde de symptomer, du er bange for. Ikke for at skræmme dig – men for at vise, at de slet ikke får dig til at miste kontrollen. Hverken over tanker, angst eller dig selv. Du kan have voldsom angst på maks beredskab og stadig styre dine handlinger. Og det kan du opdage gennem erfaring.
Det kræver mod – men det virker.
Og vi hjælper dig gerne, hvis du synes, det er svært at tage skridtene alene.
Du kan ikke miste kontrollen – og kroppen er heller ikke ude af kontrol. Den er blot i panik. Det er ikke det samme.
Og de gode nyheder er:
Et panikanfald kan føles om det vil vare evigt – men det kan det ikke.
Kroppen kan ikke opretholde det høje beredskab i timevis. De fleste anfald topper og aftager igen inden for 20 minutter. Du behøver ikke gøre noget særligt for at få det til at gå over. Bare være i det – og lade det klinge af. Men det hjælper med viden om hvad der sker og hvorfor det er helt normalt og helt okay.
Du skal ikke kontrollere angsten for at være tryg – du skal opdage, at den ikke har magten over dig.
Vil du vide mere?
Hos os møder vi ofte mennesker, der har været fanget i netop disse mønstre.
Derfor har vi skrevet fem blogindlæg – ét for hver af de mest almindelige katastrofetanker ved panikangst:
– “Jeg får et hjertetilfælde”
– “Jeg bliver sindssyg”
– “Jeg besvimer”
– “Jeg mister kontrollen”
– “Jeg bliver kvalt”
I hvert indlæg dykker vi ned i, hvad tanken handler om, hvorfor den opstår – og hvordan man kan arbejde med den.
📄 Vi har i samarbejde med Angst & Stressforeningen skrevet en pjece om panikangst, som du kan læse her
Siden er skrevet af psykolog Katrine Lindstrøm
Jeg er psykolog uddannet fra Københavns Universitet og videreuddannet indenfor metakognitiv terapi. Jeg har særlig erfaring med angst, OCD og andre tilstande, hvor tvivl, grublerier og fastlåste mønstre fylder.
I mit arbejde lægger jeg vægt på høj faglighed og et trygt, nysgerrigt samarbejde. Hos mig får du redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen og styrke din trivsel.
👉 Læs mere om panikangst her
👉 Læs mere om Katrine her
