Hvordan vælger man den rigtige psykolog i København?
Det kan føles som at navigere i en jungle, når man leder efter den rigtige psykolog. Der er mange titler, mange metoder – og ikke mindst: mange meninger. Selv når nogen er “dygtige på papiret”, betyder det ikke nødvendigvis, at de er den rette for dig.
Hos Psykologerne Dam & Westerheim vil vi gerne gøre det nemmere. Ved at dele det, vi ved, kan vi hjælpe dig med at finde det rigtige match.
Metoden betyder noget – men det gør relationen også.
Metoden, din psykolog bruger, er selvfølgelig vigtig. Hos os har vi mange års erfaring med kognitiv og metakognitiv terapi – dokumenterede metoder, der hjælper med blandt andet angst, depression, stress og OCD. Vi hører til blandt de mest erfarne på området, med titler som Level 1 og 2 i MCT, PhD, specialist i psykoterapi, og vores leder er vejleder på både den danske og internationale certificeringsuddannelse under Adrian Wells, (grundlægger af metakognitiv terapi).
Men selv den mest avancerede metode alene skaber ikke varig forandring. Ægte udvikling sker når du føler dig set, forstået og tryg. Når vi møder dig med nærvær, respekt og oprigtig interesse for det, du står i, kan forandring ske på rigtig vis.
Hos os handler det derfor om balancen mellem faglig ekspertise og en tryg, personlig relation. Vi kombinerer det bedste fra begge verdener, så du får mulighed for virkelig at udvikle dig – på dine præmisser og i dit tempo.
Behandlingsjungle
Hvordan ved man om ens psykolog er dygtig?
Faglighed først: Er psykologen autoriseret?
Er psykologen autoriseret? Autorisation er en forudsætning for at kunne arbejde selvstændigt som psykolog og er din sikkerhed for, at psykologen har dokumenterede kliniske kompetencer.
Psykologer opnår autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af deres uddannelse som cand.psych.
Autoriserede psykologer er omfattet af et offentligt tilsyns- og klagesystem, som administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er en garanti for, at behandlingen lever op til de krav, der stilles til en autoriseret sundhedsprofession i Danmark.
Alle autoriserede psykologer arbejder desuden ud fra de fælles nordiske fagetiske principper for psykologer. De bygger på værdierne respekt, kompetence, ansvar og integritet og danner rammen for etisk forsvarlig psykologisk behandling.
En autoriseret psykolog kan få frataget sin autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis vedkommende vurderes at udgøre en risiko for patientsikkerheden, fx som følge af alvorlig sygdom, misbrug af rusmidler eller grov faglig forsømmelse
Du kan læse mere om de nordiske fagetiske principper og Dansk Psykolog Forenings Etikudvalg på dp.dk/etik
Faglighed først: Er psykologen autoriseret klinisk psykolog (psykolog med praksisuddannelse)
Den psykologiske praksisuddannelse er en toårig, praksisrettet videreuddannelse, som kan påbegyndes efter autorisation. Uddannelsen gennemføres sideløbende med klinisk arbejde og har til formål at udvikle specialiserede kompetencer til at varetage komplekse opgaver inden for undersøgelse, analyse og psykologisk behandling.
Under uddannelsen modtager psykologen løbende supervision fra erfarne kliniske psykologer. De opnåede kompetencer vurderes og godkendes af en uddannelsesansvarlig psykolog, og den afsluttende anerkendelse foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Når uddannelsen er gennemført, har psykologen ret til at anvende titlen psykolog med praksisuddannelse – også kaldet klinisk psykolog. Titlen er din sikkerhed for et højt specialiseret fagligt niveau og solid klinisk erfaring.
Hos Psykologerne Dam & Westerheim er alle psykologer enten kliniske psykologer eller i den afsluttende del af deres praksisuddannelse og arbejder under tæt supervision af meget erfarne klinikere.
Anbefaling fra angstforeningen:
I takt med kognitiv terapis voksende udbredelse og gode effekt er det vigtigt at sikre sig, at din psykolog/psykiater rent faktisk er tilstrækkeligt kognitivt uddannet. Angstforeningen anbefaler psykologer/psykiatere, der står på terapeutlisten på www.sakt.dk. Alle vores autoriserede psykologer er del af denne liste.
Anbefaling fra grundlæggeren af metakognitiv terapi
Adrian Wells og Det danske Metakognitive Institute er følgende: ”I takt med metakognitiv terapis udbredelse er der dog desværre flere og flere behandlere, som slår sig op på at udøve metakognitiv terapi uden at have tilstrækkelig uddannelse i metoden. Du kan sikre dig kvaliteten ved at sørge for, at din behandler er certificeret fra MCT Institute”. Her kan du også finde Psykologerne Dam & Westerheim: http://mct-institute.dk/registrerede-mct-terapeuter.aspx
Anbefalinger fra OCD-foreningen:
OCD-foreningen har udarbejdet en behandlerliste med kognitive psykologer med speciale I OCD og kognitiv terapi, og på denne behandlerliste finder du Psykologerne Dam & Westerheim
Anbefalinger fra fagpersoner:
“Jeg kan varmt anbefale psykologerne i Psykologerne Dam & Westerheim, som jeg igennem et par år har haft et givende samarbejde med. De udviser en høj grad af professionalisme, empati og omsorg for alle klienter. Et forløb hos Psykologerne Dam & Westerheim garanterer et brugbart og effektivt behandlingsforløb”.
Psykiater Camilla Hjorth Nielsen:“Vi på Edubrain psykiatriske klinik har gennem flere år haft et rigtig godt samarbejde med psykologerne hos Kognitiv Terapi i København. Vi sætter især pris på deres høje professionalisme sammen med en behagelig og personlig tilgang. Vi kan kun varmt anbefale dem og ser frem til mange flere års positivt samarbejde.”
Psykiater Magnus Sjögren, Ph.d og lektor ved Københavns UniversitetMine varmeste anbefalinger til Psykologerne Dam & Westerheim. Jeg har været på flere uddannelser med Silje Westerheim, og hun er utrolig skarp inden for den metakognitive tilgang og er derudover et fantastisk dejligt menneske. Silje er altid opsat på at forstå og hjælpe, hvorfor I vil møde en yderst passioneret og faglig dygtig psykolog. 5 stjerner herfra!
Jane Dyhr Johansen, 2Grow ErhvervpsykologiEt team af dygtige og nøje udvalgte psykologer i København og Valby
Vi ved, at relationen mellem klient og psykolog er afgørende for, om terapien virker. Det handler ikke kun om metode eller erfaring – det handler også om tillid, tryghed og kemi.
Derfor gør vi os umage for at hjælpe dig med at finde den rigtige psykolog i vores team. Vi spørger ind, lytter til dine behov og matcher dig med den, der har både den rette faglige baggrund og den tilgang, der passer bedst til dig.
Vores psykologer har forskellige fokusområder – fx unge, parforhold, lavt selvværd, OCD, BDD eller metakognitiv terapi – og vi henviser altid videre, hvis vi ikke mener, vi er det rette sted for dig.
Vi tilbyder samtaler i København K og Valby, og for nogle klienter er det en lettelse, at vi også kan mødes online, hjemme hos dig eller tage med ud, når eksponering i hverdagen er vigtig.
Hvordan ved man, om det er et match?
Det kan være svært helt at vide på forhånd – men vi gør os umage for at lægge til rette for et godt match allerede fra starten. Vi lytter til dine behov, tilbyder en indledende samtale og guider dig ud fra det, du fortæller os – om dine erfaringer, ønsker og eventuelle bekymringer.
Du kan også læse mere om vores psykologer her på hjemmesiden og se billeder af os – det kan hjælpe dig med at få en fornemmelse af, hvem vi er, og hvem du kunne føle dig tryg hos.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe. En af vores psykologer tager sig gerne tid til en kort samtale og hjælper dig videre, så du får den bedst mulige start.
👉 Du kan booke en første samtale direkte her.
Anmeldelser fra klienter
"Under mit forløb med min psykolog, har hun hjulpet mig til at indse, at mange af de ting jeg ikke troede jeg kunne ændre eller som jeg troede var en del af min personlighed. Med lige dele omsorg, humor og “skubben på” har jeg altid følt mig tryg og godt tilpas i min psykologs selskab"
Kvinde, 30 år, metakognitiv terapi for social fobi og panikangst"Jeg har igennem flere år været plaget af OCD og angst. I forbindelse med, at jeg blev mor, blussede OCD'en desværre op for fuld lue. Terapien og de redskaber jeg har fået derigennem har hjulpet mig med at tæmme OCD'en og det betyder, at jeg i dag kan leve et liv med mindre OCD og mere livsglæde og nærvær. Vigtigst af alt kan jeg nyde livet med min datter"
Kvinde, 34 år"Jeg går altid fra min psykolog med en “aha-oplevelse”, lettere i hovedet og følelsen af at være stærkere og mere rustet til selv at kunne håndtere tanker og situationer, jeg førhen ikke troede var muligt. De værktøjer jeg har fået af min psykolog har været guld værd, og det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke startede hos hende noget før"
Kvinde, 30 år, terapi for angst"Hos Silje bliver jeg altid mødt med enorm empati, nærvær og professionalisme. I trygge rammer med plads til både alvorlighed og humor, oplever jeg at blive støttet og udfordret på allerfineste vis. Det bedste er, at jeg har fået konkrete redskaber, som jeg bruger hver eneste dag og som gør mig i stand til at navigere i det, som er svært"
Kvinde, 30 år, OCD-behandling"Jeg kan varmt anbefale Psykologerne Dam & Westerheim. Jeg har været gennem et forløb, hvor min psykolog har været meget professionel og behagelig. Hele forløbet har været meget trygt, og jeg har værdsat det store fokus på at anvende øvelser og værktøjer i daglidagen. Mit forløb har uden tvivl været en meget positiv oplevelse"
Kvinde, 27 år"Jeg har været glad for mit forløb hos Psykologerne Dam & Westerheim, hvor jeg har fået hjælp til min angst. Jeg oplevede at min angst gjorde at jeg mistede kontrollen og var ked af det hele tiden. Jeg fik hjælp til, hvordan jeg kunne være med mine tanker uden at blive bange for dem. Jeg føler mig stærkere her på den anden side af forløbet"
Kvinde, 29 år"Jeg er yderst glad for at have fundet frem til Maja fra Psykologerne Dam & Westerheim. Hun er en fantastisk hjælp for mig, i forhold til at håndtere de problematikker jeg går og døjer med i hverdagen. Jeg har allerede anbefalet psykologerne til mine nærmeste og vil fortsat gøre det. Tusind tak for hjælpen. :-)"
Mand, 29 årBehandlingsmetode – hvordan vælge den rigtige psykologiske metode?
Der findes mange terapeutiske retninger: narrativ terapi, psykoanalyse, ISTDP, EMDR, mindfulness og flere. Når du vælger psykolog, kan det være en fordel at kende lidt til metoden, der arbejdes med – og hvordan den matcher dig.
Hos os arbejder vi med kognitiv og metakognitiv terapi – to metoder med dokumenteret effekt, som anbefales af både Sundhedsstyrelsen og Angstforeningen til behandling af angst, depression og stress.
📖 Læs også vores blogindlæg: Anbefaling af en god psykolog
Hvilken metode skal du vælge?
Kognitiv terapi
Her arbejder vi med at identificere og udfordre uhensigtsmæssige tankemønstre og handlemønstre. Målet er at skabe mere realistiske og hjælpsomme måder at tænke og handle på i hverdagen. Det kan være en god tilgang, hvis du ønsker at arbejde konkret og struktureret med dine problemer – ofte med øvelser og hjemmeopgaver.
Metakognitiv terapi
Denne metode handler ikke så meget om hvad du tænker – men om hvordan du forholder dig til dine tanker. Mange mennesker kæmper med overtænkning, bekymringer og mental træthed. I metakognitiv terapi arbejder vi med at slippe kontrollen over tankerne og reducere det mentale overforbrug, der ofte vedligeholder problemerne. Metoden er enkel, men effektiv – og for mange et nyt perspektiv på, hvorfor de sidder fast.
Hvis du allerede har kendskab til en metode, du tror passer til dig, kan det give mening at vælge en psykolog med netop den specialisering. Hvis du er i tvivl, hjælper vi dig gerne med at finde den metode – og den psykolog – der bedst matcher dine behov og præferencer.
Andre behov
Nogle af vores klienter har brug for lidt mere fleksibilitet – og det har vi forståelse for. Derfor tilbyder vi:
- Samtaler online eller over telefon
- Hjemmebesøg
- Samtaler i Valby (nem parkering, færre mennesker)
- Eksponeringstræning ude i virkeligheden – med offentlig transport, højder, menneskemængder (og edderkopper, hvis det er dét, der skal til)
Vi tilpasser forløbet til det, du står i – og til det, du er klar til.
Overenskomst med sygesikringen, henvisning fra læge.
Vi har ikke overenskomst med sygesikringen og kan derfor ikke tage imod henvisninger.
Men vi kender mange dygtige psykologer med ydernummer og henviser gerne videre. Du kan også selv søge på psykologeridanmark.dk – husk at vælge “tilskud ved lægehenvisning” i søgefeltet.
Lad os hjælpe dig med at komme godt i gang
Vi ved, at det kræver mod at række ud. Og vi ved, at det første møde kan være afgørende for, om man får den hjælp, man har brug for.
Book en samtale direkte her – eller kontakt os, hvis du har spørgsmål.
Læs mere om psykologbehandling i København og Valby
Vi glæder os til at høre fra dig.
Psykologerne Dam & Westerheim
Kognitiv & Metakognitiv Terapi i København
Vil du vide mere?
Hvis du er usikker på, hvilken psykolog eller hvilken metode der passer bedst til dig, er du meget velkommen til at kontakte os.
Ringer du til klinikken uden for telefontiden, bliver du mødt af vores sekretær, som hjælper med det praktiske og sørger for, at du bliver ringet op. I telefontiden taler du direkte med Maja – psykolog og med indgående kendskab til både vores behandlingsmetoder og den enkelte psykologs faglige profil.
Maja tager sig god tid til at lytte til din situation og hjælper dig med at finde det rette match – både i forhold til din problemstilling, den terapeutiske tilgang og det personlige samarbejde.
Du kan se vores telefontider her, skrive direkte til Maja for at aftale en samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.