5 ting du ville ønske du vidste om panikangst, når angsten rammer dig

Kognitiv terapi for panikangst

Panikangst er en forfærdelig tilstand. Den kommer som lyn fra klar himmel og skyller ind over den ramte som en tsunami. Angstbølgen kommer med forskellige varianter af følgende symptomer: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfornemmelse, uro, sved, kulde, varme, tunnelsyn, mundtørhed, ”gummiben” og angst. Disse symptomer ledsages af tolkninger af, hvad der er ved at ske med kroppen:

            1: Jeg får et hjertetilfælde

            2: Jeg bliver sindssyg

            3: Jeg besvimer

            4: Jeg mister kontrollen

            5: Jeg får ikke nok luft

 

Disse tolkninger gør den ramte endnu mere angst. Alle ressourcer sættes i værk og forståelig nok, bliver tilstanden ofte beskrevet som det værste, den ramte nogen sinde har oplevet. Den ramte oplever, at livet er truet. Et panikanfald ledsages derfor ofte af angsten for at få et nyt angstanfald.

 

Efter et angstanfald vil de fleste derfor blive lokket ind i et bestemt mønster, for at sikre at angsten ikke optræder igen.

 

  1. Opmærksomheden ændres: der zoomes ind på faresignaler: typisk kroppens faresignaler som minder om de kropslige fornemmelser, som var tilstede ved angstanfaldet.
  2. Adfærden ændres, livsudfoldelsen begrænses, og sikkerhedsrutiner iværksættes: Typisk med det formål, at afværge katastrofen.

 

Almindelige strategier er at:

  • undgå steder forbundet med angst eller undgå aktiviteter som fremmer kropslige signaler, der minder om angst – helt specifikt fx at undgå kaffe af frygt for hjertebanken.

 

Hvis situationer ikke kan undgås, er det almindeligt, at de gennemføres med

  • sikkerhedsrutiner: fx er det almindeligt, at den ramte overvåger puls, holder sig i nærheden af udgange, altid har vand med i tilfælde af at halsen snører sig sammen eller altid har mad med for at undgå svingninger i blodsukker
  • Tankemønsteret ændres: Bekymringerne tiltager og kredser ofte omkring ”hvad nu hvis angsten kommer igen” ”hvornår går dette over?” ”Er jeg ved at blive sindssyg.” Mange som oplever panikangst, beskriver, at anfaldene fylder i minimal grad, men bekymringerne om dem er altoverskyggende.

Formålet med disse strategier er at skabe tryghed for den ramte, men har den konsekvens, at de blokkerer for den nødvendige læring, nemlig at:

 

            ANGSTEN ER IKKE FARLIG

 

Men nøj, hvor er den ubehagelig!!

Den er en helt normal respons på fare, men kommer på et totalt upassende tidspunkt.

De næste uger vil vi have fokus på panikangst og de næste fem blogindlæg er derfor dediceret til de 5 ting, du gerne vll vide, når du bliver ramt af panikangst. Indtil da… Husk på følgende:

 

Kun fordi at det føles farligt, betyder det ikke, at det er farligt!

 

Pas på dig selv med gode aftaler og egenomsorg, men vær opmærksom på, at din livsudfoldelse ikke begrænses, i det omfang du formår at holde fast i dine daglige aktiviteter.

 

De bedste hilsener fra Maja, Synnøve, Karen og Silje i Kognitiv Terapi København

 

Kontakt os for at høre nærmere om behandling af panikangst her: https://kognitivterapikbh.dk/kontakt/

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply