Kognitiv- og metakognitiv terapi. Forskelle og ligheder

Hvad er forskellen på kognitiv og metakognitiv terapi? Hvad er lighederne mellem kognitiv og metakognitiv terapi?

Bliv klogere på hvad forskellerne og lighederne er mellem kognitiv og metakognitiv terapi. Kontakt os meget gerne

De spørgsmål vil besvarer oftest i klinikken er:

Hvad er forskellen mellem kognitiv og metakognitiv terapi?
Hvad er lighederne mellem kognitiv og metakognitiv terapi?
Her og nu:
Begge terapiformer tager udgangspunkt i, hvad der vedligeholder dine udfordringer her-og-nu (selv om man i kognitiv terapi i højere grad end metakognitiv terapi vil udforske, hvor dine udfordringer stammer fra)

Betydning af tanker:

I kognitiv terapi:

målrettes hvor meget du tror på dine negative tanker. Behandlingen tilsigter at nuancere tankerne, så du kan opdage, at tankerne ikke er sandheder, og du derfor nemmere kan begrænse uhænsigtsmæssig mestring.

I metakognitiv terapi

er problemet ikke, at du tror på de negative tankerne, men snarere hvor lang tid du grubler og bekymrer dig. Ved at du kan opdage, at du kan lade tankerne være, er det nemmere at begrænse uhensigtsmæssig mestring.

Følelsernes betydning:

I kognitiv terapi

har “værktøjerne” som mål at regulere følelserne og nervesystemet, enten vha nuancering af tankerne eller via vejtrækningsøvelser. Eksponeringer har også til formål, at du kan tilvænne dig angsten (habituering).

I metakognitiv terapi

vægter vi at gøre mindre med tankerne og følelserne. Således kan du opdage, at følelserne regulerer sig selv uden indblanding. Du vil derfor opdage, at du kan lade de ubehagelige tanker og følelser være.

Tilvænning til følelserne er ikke nødvendig i metakognitiv terapi, da eksponeringen har til formål at ændre ideerne om tænkningen.

Sokratisk udfordring målrettet forskellige aspekter ved tænkning

Hvor meget tror du på…

hvad er dine beviser for? Hvad er beviserne imod?

I kognitiv terapi

rettes denne dialog mod indholdet af tænkning. Kognitiv terapi: Jeg har kræft (100 %)

I metakognitiv terapi

rettes denne dialog ideerne om tænkning:

Metakognitiv terapi: Bekymringer (om at jeg har kræft) er ukontrollerbare (100 %)

Ved eksponeringer/eksperimenter testes forskellige dele ved tænkning

I kognitiv terapi

testes SANDHEDSVÆRDIEN af tanker: fx: jeg vil blive kørt ned af en bil, hvis jeg kører på motorvejen (test af indhold)

I metakognitiv terapi

tester vi ideerne om tænkning: fx om bekymringer er ukontrollerbare: kan du køre på motorvejen uden at BEKYMRE dig om at blive kørt ned? (test af ideer om tænkning)

Ændring af grundlæggende antagelser

I kognitiv terapi

kan den nuancerede tænkning og ændrede adfærdsmønstre ændre dine ideer om dig selv, din omverden og andre mennesker.

I metakognitiv terapi

kan den nye måde, du forholder dig til dine tanker og adfærd, ændre dine ideer om dig selv, din omverden og andre mennesker.

Der er mange forskelle. Kontakt os hvis du er i tvivl om, hvad der vil hjælpe dig bedst

Her og nu:

Begge terapiformer tager udgangspunkt i, hvad der vedligeholder dine udfordringer her-og-nu (selv om man i kognitiv terapi i højere grad end metakognitiv terapi vil udforske, hvor dine udfordringer stammer fra)

Evidensbaseret terapi

Både kognitiv og metakognitiv terapi er såkaldt evidensbaseret behandling, hvor der forskes i effekt af behandlingen (og effekt for begge behandlinger er rigtig god)

Fokus på nye strategier

Begge behandlingsformer fokuserer på at

udforske nye tænkningsstrategier og adfærdsstrategier – således at du kan få nye værktøj til at håndtere dine tanker og følelser. Herigennem kan du frigøre dig selv fra uhensigtsmæssig mestringsstrategier.

Hjemmeopgaver

Begge behandlingsformer fokuserer på hjemmeopgaver mellem hver session, så du kan forholde dig til tankerne og følelserne på nye måder. Samt teste og udforske dine ideer imellem hver samtale. I den efterfølgende samtale udforsker psykologen dine nye opdagelser sammen med dig.

Samarbejde mellem behandler og klient

Begge behandlingsformer tager udgangspunkt i et samarbejde mellem klient og behandler. Behandleren er aktiv og udforskende. Der er tydelig mål for behandlingen generelt og for hver enkelt samtale sat op i samarbejde mellem terapeut og klient.