FAQ: Ofte stillede spørgsmål

FAQ: Ofte stillede spørgsmål: Kognitiv Terapi København

 

Hvad gør man i første samtale?

Den første samtale er en indledende samtale, hvor du og din psykolog prøver at spore jer ind på, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan dit problem kan afhjælpes. Vi kigger lidt tilbage i din historie og finder frem til specifikke situationer i din nuværende situation, hvor dine udfordringer kommer til udtryk. Vi begynder samtidig at danne os et billede af, hvor du gerne vil hen, og hvad der vedligeholder, at du fastholdes i et bestemt tanke- følelses og handlingsmønster. Hvis du har været i behandling tidligere, vil vi typisk også interessere os for, hvad du har været glad for ved dit tidligere behandlingsforløb, og hvad der har været svært og udfordrende. Dette vil vi gøre for at forsøge at tune os ind på, hvordan vi bedst kan møde dig og hjælpe dig. Du behøver ikke at forberede dig til denne samtale. Det er helt ok ikke at vide, hvad du gerne vil have ud af en samtale med os. Det er helt ok at ikke vide, hvad problemet er. Vi kan finde ud af dette sammen. Det er ingen præstationsøvelse at gå til psykolog, og mange af de spørgsmål vi stiller, er ment som ”reflektionsspørgsmål”, eller har til formål at øge din bevidsthed om de svære situationer.

 

Hvor lang tid går man til psykolog?

Dette er et spørgsmål vi ofte får, men som er meget svært at give et helt generelt svar på. Det afhænger af en række faktorer: Hvad ønsker du hjælp til? Hvor lang tid har du været udfordret? Er der en bred vifte af udfordringer? Hvor mange ressourcer har du? Evner du at udstå svære følelser? Hvor svært er det for dig at implementere øvelserne mellem behandlingerne? Hvor hurtigt lærer du, at det du frygter, ikke er farligt? Hvor meget tiltro har du til mig og behandlingen? Listen er lang. Alligevel findes der tommelfingelregler: En enkelt fobi tager ca 4-6 behandlinger. Panikangst tager ca 12 samtaler. OCD-forløbet strækkes typisk over 12-22 samtaler.

Vi vil meget gerne prøve at svare dig på dette. Ring ind til os, så kan vi høre lidt om dine udfordringer og besvare det så godt vi kan.

 

Er kognitiv og metakognitiv terapi ikke overfladebehandling?

”man kan ikke sætte et plaster på et brækket ben”

I Norge skelner man mellem dybdeterapi og mestringsterapi. Dybdeterapi er typisk psykoanalytisk, psykodynamisk, ISTDP eller lignende behandlingsformer. I disse terapiformer bruger man mere tid på at grave ned i fortidens relationer og erfaringer og binde det op mod de erfaringer, du møder i dag. Mestringsterapi er typisk de kognitive retninger. Hvor vi fokuserer på her og nu og på de udfordringer du møder. Vi hjælper dig med nye strategier for, hvordan du kan håndtere det på en mere konstruktiv måde. For at håndtere disse strategier benytter vi diverse ”værktøj” for at håndtere tankerne og følelserne på en ny måde. Myten om at kognitiv terapi er overfladebehandling er sejlivet. I kognitiv terapi behandler vi nutiden, men kan også trække tråde tilbage til fortiden, hvis dette er relevant. I metakognitiv terapi forbliver vi her og nu. Opfølgningsstudier af metakognitiv terapi og kognitiv terapi viser gode resultater. Altså, måler man ikke kun på symptomlettelse efter endt behandling, men også år efter afsluttet behandlingsforløb. Plasteret virker, også over tid.

 

Hvorfor har I ikke overenskomst med sygesikringen?

Desværre er der meget få psykologer, som har et ydernummer, og som kan tage imod din henvisning, hvis du har en sådan. Antallet af ydernumre er få og dette er en politisk/økonomisk prioritering. Vi vil meget gerne vejlede dig til specifikke psykologer med overenskomst med sygesikringen og vejlede dig til, hvordan du bedst finder frem til en psykolog med overenskomst med sygesikringen. Læs mere om overenskomst med sygesikringen her:

https://kognitivterapikbh.dk/henvisning-fra-laegen-en-lille-guide-til-hvordan-du-kan-finde-frem-til-din-psykolog/

 

Hvad er forskellen på metakognitiv terapi og kognitiv terapi?

Kognitiv terapi har eksisteret siden 60erne og er det man vil kalde for 2. bølge af kognitiv terapi. Hvor første bølge primært fokuserede på adfærdsændring, begynder man i 60’erne at interessere sig mere for tankerne- og adfærdsændringen. I kognitiv terapi er man meget interesseret i dit tankeindhold, og hvordan tankernes sandhedsværdi kan udfordres, for bedre at kunne skabe en adfærdsændring. Metakognitiv terapi tilhører det, man kalder for den 3. bølge af kognitiv terapi, sammen med for eksempel acceptance and commitment therapy (ACT), mindfulness og Compassion Focused Therapy (CFT), hvor man i højere grad ser på, hvordan man forholder sig til tankerne, mere end på tankeindholdet.

 

Groft stillet op, kan man sige, at i kognitiv terapi er problemet, at du tænker, at du ikke er god nok, med fokus på hvordan denne tanke direkte kan udfordres med beviser og modbevises. Samt hvordan du kan få nye erfaringer, hvis du forholder dig anderledes til denne tanke og agerer anderledes. I Metakognitiv terapi er problemet ikke, at du tænker, at du ikke er god nok. Ej heller at du føler, at du ikke er god nok. Problemet er, hvordan du forholder dig til denne tanke, ofte med grublerier, bekymringer og undgåelse. Bekymringerne og grublerierne opleves ofte både nødvendige/nyttige, og samtidig ukontrollerbare/problematiske.

 

Jeg siger her ”groft stillet op”, da de fleste som arbejder kognitivt i dag er stærkt inspireret af den nyere udvikling indenfor psykologisk forskning, og derfor er særdeles inspireret af de nyere 3. bølge terapiformer.

 

Hvad er lighederne mellem kognitiv (kat) og metakognitiv terapi (mct)?

I en kognitiv behandling, vil psykologen typisk interessere sig for indholdet af dine tanker, dine ideer om dig selv, andre mennesker og om verden og udfordre disse. I metakognitiv behandling vil psykologen interessere sig for, hvad du tænker om dine tanker og følelser og udfordre de ideer, du har om din tænkning.

Fx: kognitivt fokus: “jeg dumper min eksamen”

metakognitivt fokus: “jeg kan ikke kontrollere mine bekymringer om, at jeg dumper min eksamen”

 

I både kognitiv og metakognitiv terapi er psykologen meget interesseret i dit adfærdsmønster, og hvordan dette adfærdsmønster vedligeholder og fastholder dig i den følelsesmæssige tilstand.

 

Du vil få redskaber til at håndtere dine tanker og følelser i både kognitiv og metakognitiv terapi.

 

Du vil få hjemmeopgaver både i KAT og MCT.

 

Du opstiller et mål og arbejder henmod dette i både KAT og MCT

 

Begge behandlingsformer har vist sig å være svært effektive i behandlingen af angstlidelser og depression samt en række andre lidelser.

 

Hvis I er interesseret i et mere uddybende svar om MCT vs KAT, skriv eller ring til os, så vil vi vejlede jer yderligere. Et uddybende og nuanceret blogindlæg bør også snarest være på trapperne.

 

Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Det afhænger af en række faktorer. Rent forskningsmæssigt viser KAT fantastiske resultater ved søvnbehandling og panikangst. Og MCT er særlig effektivt ved generaliseret angst (bekymringsangst).

Læs mere om kognitiv terapi her: https://kognitivterapikbh.dk/kognitiv-terapi/

Læs mere om metakognitiv terapi her: https://kognitivterapikbh.dk/metakognitiv-terapi/

 

Er mit problem for småt til at blive behandlet af en psykolog?

Som en tommelfingelregel vil jeg sige nej. Det er at sætte det lidt på spidsen, men når man stiller dette spørgsmål, er det ofte fordi man befinder sig i en situation, hvor man føler sig fastlåst og ikke ved hvordan man kan løsrive sig fra det. Det er dog ikke alt, vi kan behandle – men vi er ret søde til at spørge ind til dine udfordringer, inden vi booker en tid, så vi ved, at det er noget, vi har kompetence til at give os i kast med. Hvis du er det mindste i tvivl, vil vi altid meget gerne tilbyde en uforpligtende snak på telefonen.

Du kan kontakte os her: https://kognitivterapikbh.dk/bestil-tid/

Vi har telefontid hver dag, hvor du kan tale direkte med en af psykologerne i praksissen.

Læs mere om telefontid her:

https://kognitivterapikbh.dk/kontakt/

Hvad nu hvis, jeg ikke kan lide min psykolog?

Vi har en klinik fyldt med søde og dygtige psykologer. Men kemi er noget sjovt noget, som man jo aldrig helt kan vide, om man har, inden man mødes. Vores drop-out i klinikken er lav, altså frafaldet efter den første samtale. Hvis den ikke var, ville vi være meget interesseret i at vide hvorfor. Men det hænder det sker, at kemien bare ikke passer. Nogen vil have rigtig svært ved at sætte ord på dette hos sin behandler. Det kan skyldes en række faktorer, men oftest at klienten ikke ønsker at såre behandleren, eller det opleves som en svær konflikt. Hvis du kan sætte ord på dette med din behandler, vil det være det allerbedste, så kan din psykolog enten prøve at spille på et par af de andre strenge, hun har? Eller hun kan vejlede dig til en anden psykolog – enten i vores lille praksis, eller eksterne psykologer. Ellers er du meget velkommen til at ringe til en af de andre psykologer i praksissen, og prøve at beskrive ”hvad der gik galt”. Så kan psykologen hjælpe dig med at finde en psykolog, som kan være et bedre match. Vi tager det ikke personligt, men det står vores hjerte nært at hjælpe dig, og vi hjælper dig allerbedst, hvis du kan lide din behandler.

Du kan læse mere om psykologerne her: https://kognitivterapikbh.dk/om-os/

 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til os.

 

De bedste hilsener fra Psykologerne i Kognitiv Terapi København

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply