Trolden i spejlet – Om Body Dysmorphic Disorder (BDD)

Denne artikel er skrevet af os i Psykologerne Dam & Westerheim – Kognitiv & Metakognitiv Terapi og er publiceret i angstavisen i oktober 2016. Støt angstforeningen her: http://angstforeningen.dk/?page=stot-os

 

Trolden i spejlet – Om Body Dysmorphic Disorder (BDD)

Body dysmorphic disorder, BDD, dysmorphofobi, dysmorfisk syndrom, kropsdysmorfisk lidelse – ukendt barn har mange navne. Trods betydelig daglig lidelse for tusindvis af danskere som lider af BDD, bliver lidelsen overset af sundhedssystemet.

Da den ramte ofte ikke selv ved, hvad han eller hun fejler og samtidig skammer sig over sin selvoptagethed og sine tanker, beskriver mange en lettelse ved at identificere tankerne, som noget andre også døjer med samt ved at opdage, at der er gode muligheder for behandling.

 

Hvad er BDD?

BDD er karakteriseret ved en overopmærksomhed på indbildte eller minimale defekter i ens udseende. Opmærksomheden er som oftest rettet mod huden, næsen, håret, maven, muskler eller bryster og bekymringer og fokus på flere kropsdele, kan fylde store dele af tiden. Fokusset medfører et betydeligt ubehag for den ramte og studier viser, at BDD er knyttet til lav livskvalitet, risiko for selvmord eller selvmordsforsøg samt betydelig nedsat social funktion (Albertini & Phillips, 1999).

 

Personer med BDD har et indre spejlbillede, der fremhæver de sider af dem selv, som de finder uacceptable og i sociale sammenhænge optager dette billede hele deres fokus. De har en oplevelse af, at deres defekt er i centrum for andre menneskers opmærksomhed.

 

Dette billede og tilhørende bekymringer omkring udseendet leder ofte til undgåelse af bestemte sociale situationer, hvor den ramte vil have oplevelsen af, at hans fejl er i fokus. Mange BDD-ramte oplever derfor at blive socialt isoleret og at de for eksempel har svært ved at gå på arbejde eller i skole. Mange forbliver ugifte, selv om de egentlig gerne vil have et forhold til andre. Ubehaget, væmmelsen og angsten knyttet til disse tanker, billeder og situationer medfører, at de fleste BDD-ramte udfører en række gentagne handlinger, som tilsigter at undersøge, forbedre eller skjule deres defekt(er).

 

Typisk adfærd er overdreven tjekning i spejlet for at undersøge, om den indbildte defekt er godt nok skjult eller har ændret sig siden sidste tjek, sammenligning med andre, camouflage gennem brug af hat eller store tørklæder samt overdreven grooming, der kan indebære store mængder make-up, langvarige hudplejerutiner eller pillen i huden. Denne adfærd er typisk meget tidsomfattende og er svær eller umulig at modstå.

 

Mange beskriver også brugen af internettet som et uundværligt redskab og kan bruge timer foran computeren dagligt – enten for at sammenligne deres udseende med andre eller for at høste ”likes” for billeder, som skjuler deres defekter. Alt sammen for at opnå en midlertidig tilfredshed eller for at undersøge mulighederne for kosmetiske operationer. For nogen fører bekymringerne også til enkelte eller en række kosmetiske indgreb og undersøgelser viser, at 15,3 % af BDD-ramte får gennemført skønhedsoperationer mod 3 % i befolkningen (Buhlman et al., 2010). Vores kliniske erfaring viser, at disse indgreb kun har en kortvarig effekt. Efter kort tid vender bekymringerne tilbage, men ofte omkring et nyt fokusområde, og ofte med endnu større kraft. Eksempelvis vil et ansigtsløft, for at minimere slap hud og rynker, kunne resultere i bekymringer om, at huden er gennemsigtig, bekymringer omkring ar, eller noget helt tredje.

 Udefra kan denne adfærd og overopmærksomhed synes at være et resultat af ekstrem selvoptagethed og en jagt efter det perfekte. Ofte beskriver BDD-ramte dog, at de ser en trold i spejlet og blot ønsker at se normale ud. Dette til trods for at omverdenen ofte vurderer den ramte som værende normalt tiltrækkende eller endda meget tiltrækkende.

Hvor mange er BDD-ramt

Befolkningsundersøgelser fra USA og Tyskland viser, at så mange som 1,8 – 2,4 % af befolkningen er ramt af BDD (Koran, Abujaoude, Large & Serpe, 2008; Buhlman et. al., 2010). Altså i omegnen af 100.000 danskere! Trods udbredelsen af BDD og den betydelig lidelse, det er for den ramte, dens omgivelser og samfundet, er lidelsen ukendt blandt befolkningen og hos behandlere – dette til trods for at den rigtige og tilgængelige behandling er lovende og  at tilstanden er kronisk uden behandling (Mack & Grøholt, 2003).

Behandling af BDD

Britiske retningslinjer, som bygger på bedst tilgængelig evidens, anbefaler kognitiv adfærdsterapi (KAT) udført af KAT-behandlere med kendskab til BDD og eksponering og responshindring – gerne i kombination med antidepressiv medicin (NICE, 2005).

I behandlingen af BDD vil vi identificere de vedligeholdende faktorer. Eksempler på vedligeholdende faktorer er de tidligere nævnte undgåelsesstrategier, tjekning og sikkerhedsrutiner. Altså grundlæggende det den BDD-ramte gør for at skjule deres indbildte defekter for omverdenen. Den BDD-ramtes overopmærksomhed på deres indre billede i sociale sammenhænge medfører, at personen vil synes, det er nær umuligt at slippe disse rutiner – selv med en bevidsthed om, at rutinerne og undgåelsen er med til at vedligeholde og forstærke det indre billede af trolden. Den ramte oplever, at dens strategier er med til at undgå eller mindske ubehaget knyttet til tankerne eller til de sociale situationer. Selv med en bevidsthed om at de graver sig selv dybere ned i et hul i forsøget på at komme op, kan de ikke lade være.

For at hjælpe personen med at være i disse situationer, uden hjælp af de nævnte strategier, bruger vi i KAT en række øvelser og hjælpemidler. Vi træner i at styre bekymringer og grublerier omkring udseendet, vi hjælper den ramte med at udfordre de tanker og antagelser, de har om deres udseende samt vigtigheden af dette. Vi hjælper den ramte til at finde nye og mere hjælpsomme fokuspunkter end det altopslugende indre billede. Gradvist og ved hjælp af øvelser og hjemmearbejde og planlagte adfærdseksperimenter, vil den ramte erfare, at det indre billede af trolden fylder mindre.

BDD er bedre forstået og undersøgt end tidligere, selv om BDD-forskning stadig er i sin spæde start. Det er vigtigt, at lidelsen bliver genkendt både af den ramte, dens pårørende og behandlingssystemet – inklusiv i kosmetisk behandling, sådan at den ramte kan få den rigtige hjælp. BDD kan behandles effektivt og behøver ikke at være en kronisk og livslang lidelse.

 Maja Dam og Silje Westerheim,

REFERENCELISTE

Albertini RS, Phillips KA. (1999) Thirty-three cases of body dysmorphic disorder in children and adolescents. J. Am Acad Child Adolesc Psychiatry; 38:143-9

Buhlman U Glaesmer HMewes RFama JMWilhelm SBrähler ERief W. (2010) Updates on the prevalence of body dysmorphic disorder: a population-based survey. Psychiatry Res. 30;178(1):171-5.

Koran, LM, Abujaoude, E., Large, MD., Serpe, RT (2008). The Prevalence of Body Dysmorphic Disorder in the United States Adult Population. CNS Spectrums 13(4),316-322

Mack, K., Grøholt, B. (2003) Dysmorfofobi – nyt lys på gammel sygdom. Review. Tidsskrift for Norsk Lægeforening, 123(6):779-81

National Institute for Health and Clinical Excellence (2005b) Obsessive compulsive disorder: Core interventions in the treatment of obsessive compulsive disorder and body dysmorphic disorder. Nice guideline (CG31)

Måske vil du også være interesseret i:

Kontakt os

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til behandling. Vi besvarer alle henvendelser inden en hverdag.
Del denne post: