Ensomhed i julen – Kognitiv Terapi København

Om ensomhed i julen

Julen er en tid for familie, hygge, god mad, gode venner, samvær og nærvær. Nogle af os kommer i julestemning allerede i november og kan ikke vente med at pynte juletræ, bage julekager, handle julegaver, synge julesange og sprede juleglæde.

For mange andre er julen forbundet med andre følelser. Ensomhed kan føles mere ensomt i julen, hvor kontrasten til naboens og kollegaens juleglæde tydeliggøres. Skammen over ikke at have planer, når ALLE andre har juledagene pakket med julearrangementer.

 

Det er nemmere at lægge mærke til, at man er udenfor i julen og trangen til at trække sig fra andres juleglæde kan være stor, da den tydeliggør ensomheden – men i isolationen tydeliggøres ensomheden endnu mere.

 

Hvad kan du gøre, hvis du er blandt de ensomme i julehøjtiden?

  • Accepter tankerne og følelserne: Det er ok at føle sig trist i julen og det er forståeligt, at du er ked af det, hvis julen ikke er, som du ønsker.
  • Tristhed og skamfølelser øger sandsynligheden for, at vi deler verden i enten/eller og sort/hvid-tankegang: ”Alle andre er lykkelige i julen og her sidder jeg alene”. Du er ikke alene! 210.000 danskere føler sig ensomme i hverdagen – og endnu flere i julen.
  • Tristhed, frygt og skam gør også, at vi fokuserer mere på det, som bekræfter vores følelser: Nemlig alle de glade familier i føtex fremfor alle de, som også er alene – som dig.
  • Isolation fra glæden øger isolation og ensomhed, så spørg dig selv, hvad du vil bruge julen til. Ifølge sundhedsstyrelsen er der mange ensomme, som ikke kender til de tilbud om aktiviteter og mødesteder, der findes. Der er mange, som er alene i julen og som søger samvær i denne tid. Det vil ikke nødvendigvis gøre julen til din favorithøjtid, man mange kan opleve, at ensomhed forstærkes i samværet med andres lykkelige omstændigheder og lindres i samvær med andre i samme situation. Er der aktiviteter, du kan melde dig til som frivillig? Er der sociale aktiviteter i din kommune, som du kan deltage i?

 

Vi håber I får en rigtig fin jul.

Tak for i år!

 

Mvh Kognitiv Terapi København

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply