Gode råd mod eksamensangst
Gode råd mod eksamensangst
Hjertebanken, svedige hænder og klappen der går ned – Det er eksamentid, og for mange studerende er dette forbundet med usikkerhed og nervøsitet. For nogen kan usikkerheden udvikle sig til en eksamensangst.
Det er helt naturligt at opleve en vis anspændthed i forbindelse med eksamen. Det er en situation, hvor man er bevidst om, at man skal præstere, og at man bliver bedømt for denne præstation. Mindre nervøsitet kan være en god ting, da den faktisk kan få en til at være på dupperne. Det skærper vores sanser og hjælper os til at være fokuseret og yde en ekstra indsats. Men når vi taler eksamensangst, stiger nervøsiteten til et niveau, hvor vi bliver så utilpasse, at det kan forringe præstationsevnen.