Stress

Stress er en belastningsreaktion, der kan opstå, når ens omgivelser bliver for krævende i forhold til ens mulighed for at kunne håndtere disse krav. Det er altså et spørgsmål om, at de indre eller ydre krav bliver for svære at håndtere og dermed truer ens trivsel. Omkring 15 procent af alle erhvervsaktive angiver i dag at være stressede.

Belastninger kan være af arbejdsmæssig art såsom antal og sværhedsgrad af arbejdsopgaver, krav fra chefen, uklare rammer og manglende forventningsafstemning. Men belastningen kan også ligge i privatlivet i form af mange opgaver, konflikter eller kriser samt i egne krav og forventninger til, hvordan man skal leve sit liv. Mange oplever at blive stresset af at skulle navigere i feltet mellem arbejde og privatliv.

Symptomer på stress

Stress kan vise sig på mange måder. På fysisk plan kan man blandt andet få symptomer som uro, hjertebanken, mavesmerter og hovedpine. Immunforsvaret bliver ringere, og man risikerer oftere at blive syg. På psykisk plan kan det vise sig i form af træthed, irritabilitet, tristhed, angst samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Det kan medføre en øget grad af bekymringer omkring ens tilstand, og ofte bruger stressramte meget tid på at gruble over problemerne.

Alle disse symptomer gør det sværere at fungere i hverdagen og er et tegn på, at man bør stoppe op og få ændret på noget. Desværre kan det ofte være svært at overskue, hvad man skal gøre i sådan en situation. Man oplever der er noget galt, men har ikke overblikket til at vide, hvad løsningen er. Derfor fortsætter mange på trods af de mange reaktioner, indtil de bliver tvunget til at stoppe, fordi funktionsniveauet simpelthen bliver for dårligt.

Kognitiv behandling af stress

Udgangspunktet for behandlingen af stress er at få skabt en balance, så der opstår mulighed for, at klienten kan få slappet af og fysisk komme på højkant igen. Som del af dette er det vigtigt at få identificeret de forskellige belastninger for at få dem reduceret. Her er det vigtigt i samarbejde med din læge at vurdere, om det er nødvendigt med en sygemelding, eller om du kan forblive i dit arbejde under mere hensigtsmæssige omstændigheder.

Næste skridt i behandlingen er at kigge på de mere personlige faktorer såsom antagelser og krav. Ens egne regler for, hvad man skal leve op til, er ofte væsentlige for, hvilke grænser man sætter. Det kan f.eks. være svært at sige stop på trods af stresstegn, hvis man har en regel om altid at skulle fuldføre det, man er i gang med, eller hvis man aldrig synes, det man gør er godt nok. Da vil det være en vigtig del af forløbet, at klienten får lært mere hensigtsmæssige måder at tænke på og får øvet at rette sig efter mere rimelige krav.

Afslutningsvis fokuserer vi på, at du skal tilbage til et godt arbejdsliv. Det indebærer blandt andet en bedre strategi for, hvordan arbejdsdagen struktureres, samt håndtering af de forskellige krav der stilles fra egen og arbejdspladsens side. Her er det naturligvis altid vigtigt at vurdere, om det er realistisk for dig at vende tilbage, eller om du har bedre af at finde et andet arbejde.