Angst

 

Angst er den vigtigste af vores følelser, da angsten får os til at tilpasse os vores omgivelser og planlægge for morgendagen.
Desværre er det sådan, at angst også kan gøre os utrygge og syge. Ikke mindre end 25 procent af befolkningen vil sandsynligvis få en angstdiagnose på et tidspunkt i deres liv.

Angstlidelser er en samlet betegnelse for tilstande præget af angst eller frygt. Ledsaget af angsten følger ofte symptomer som irritabilitet, søvnløshed, hovedpine, træthed, muskelsmerter og koncentrationsbesvær.

Undgåelsesadfærd

Et centralt element ved angstlidelser er det, vi omtaler som undgåelsesadfærd eller sikkerhedsadfærd. Undgåelsesadfærd indebærer strategier for at undgå at komme i bestemte situationer, som er forbundet med angst. Sikkerhedsadfærd er, at man opsøger de frygtede situationer, men kun hvis man kan medbringe (uhensigtsmæssige) strategier, som kan hjælpe, hvis angsten opstår. Denne undgåelses- og sikkerhedsadfærd er en central årsag til, hvorfor angsten opretholdes.

Forskellige former for angst

Der findes mange former for angst. Her er en række angstformer, som vi behandler.

Panikangst & agorafobi

Panikangst er en angst for, at der sker noget forfærdeligt. Man er angst for angsten. Læs mere.

Helbredsangst

Helbredsangst indebærer en bekymring for, at du er ramt af en alvorlig sygdom. Læs mere.

Social angst

Social angst handler om, at man frygter at dumme sig i sociale situationer. Læs mere.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en bekymringsangst, som er kendetegnet ved en forhøjet uro. Læs mere.

Fobier

En fobi er en ekstrem angst, som er knyttet til situationer eller specifikke objekter, som man undgår. Læs mere.

Præstationsangst

Præstationsangst handler grundlæggende om angsten for ikke at slå til og kan ramme os alle. Læs mere.

Skal vi hjælpe dig?