Når vi mister hinanden – og prøver at finde vej tilbage

Når vi mister hinanden – og prøver at finde vej tilbage

I de fleste parforhold kommer der tidspunkter, hvor vi mister hinanden lidt. Ikke i form af store dramaer eller afgørende beslutninger. Men i hverdagen. I det, vi ikke får sagt. I de blikke, der glider forbi. I de ord, vi vælger fra, fordi vi ikke orker, ikke tror det nytter, eller ikke ved hvordan vi skal starte.

Mange par, der opsøger os, fortæller, at de savner den nærhed, de engang havde. De oplever, at de er blevet hinandens logistikpartnere eller kolleger i en travl hverdag. Eller at de taler forbi hinanden og ender i gentagende konflikter, der føles som en fastlåst rundkørsel.

Måske har I talt om det før. Måske er den ene mere motiveret end den anden.
Det er helt normalt.

Det er også helt almindeligt at have bekymringer:
Kommer jeg til at få skylden? Skal jeg ændre mig? Vælger terapeuten side?
Eller: Hvad kræver det egentlig – og hvor længe skal vi gå?

Hvad kan parterapi hjælpe med?

Parterapi er ikke en domstol. Det er et rum, hvor I sammen kan:

  • Få hjælp til at forstå hinanden på nye måder

  • Undersøge, hvad der gør ondt, og hvad der stadig betyder noget

  • Finde nye måder at være i kontakt på, når I er uenige

  • Lære at tale sammen, så I bliver hørt og følt

Det er ikke altid muligt at genfinde det, der var. Men det er ofte muligt at finde noget nyt sammen – noget, der er både mere ærligt, mere robust og mere levende.

Hvad sker der, når vi mister forbindelsen?

Det sker sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte handler det om:

  • Små misforståelser, der ikke bliver ryddet op

  • Manglende anerkendelse og opmærksomhed

  • Ubalancer i praktisk eller følelsesmæssigt ansvar

  • En følelse af at stå alene i noget, man burde være to om

Jo længere forbindelsen får lov til at svække, jo sværere kan det være at genopbygge. Ikke fordi følelserne er væk, men fordi måden, vi er sammen på, er blevet fastlåst i skæve mønstre.

Vejen tilbage starter ofte i det små

At finde hinanden igen handler sjældent om store samtaler eller perfekte løsninger. Det handler om at genopbygge kontakt:

  • At være nysgerrig på hinanden igen

  • At lytte uden straks at forsvare sig

  • At dele, uden at kræve løsninger

  • At øve sig i at give og tage imod omsorg

Mød vores IBCT-parterapeut Hanin Salem

Cand. Psych. Aut og Ph.d

Jeg er autoriseret psykolog med en ph.d. i psykiatri og har siden 2008 arbejdet med børn, unge og voksne i både psykiatrien og privat praksis. Jeg er uddannet i kognitiv og metakognitiv terapi og certificeret i IBCT – en evidensbaseret tilgang til parterapi.

Jeg tilbyder parterapi til jer, der oplever fastlåste mønstre, afstand eller gentagne konflikter i parforholdet – og som ønsker hjælp til at finde vej tilbage til kontakt, forståelse og nærhed. Jeg har særlig erfaring med par, der er ramt af sygdom eller belastning i familien, men jeg hjælper også bredt med kommunikation, tillid og følelsesmæssig tilknytning.

Samtalerne foregår i et trygt og respektfuldt rum, hvor begge parter bliver hørt. Jeg hjælper jer med at forstå de mønstre, I sidder fast i – og giver jer konkrete redskaber til at skabe forandring i hverdagen.

Jeg tilbyder samtaler på dansk og engelsk – og i nogle tilfælde også på arabisk.

Mød vores IBCT-parterapeut Maja Dam

Cand. Psych. Aut. –  Specialist i psykoterapi

Jeg er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og medejer af Psykologerne Dam & Westerheim. Jeg tilbyder parterapi til jer, der oplever at være kørt fast – måske i jeres kommunikation, jeres nærhed eller i håndteringen af forskelle.

Med mere end 15 års erfaring fra privat praksis har jeg specialiseret mig i IBCT samt kognitiv og metakognitiv terapi. Jeg arbejder altid med afsæt i evidensbaseret metode – med respekt for, at hvert par har sin unikke dynamik.

I samtalerne hjælper jeg jer med at få overblik, opdage mønstre og arbejde konkret med det, der forstyrrer jeres fællesskab. Jeg lægger vægt på tryghed, åbenhed og at skabe en samarbejdsform, hvor I begge føler jer mødt og taget alvorligt.

Du er velkommen til at kontakte mig direkte for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe jer.

Mød vores parterapeut Marie Oksbjerg

Cand. Psych

Jeg tilbyder parterapi til jer, der er kørt fast i mønstre, som skaber afstand, misforståelser eller gentagne konflikter. Måske savner I nærhed, bedre kommunikation eller en følelse af at stå på samme hold igen.

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg og Københavns Universitet og har gennem flere år været tilknyttet Psykologerne Dam & Westerheim, hvor jeg i dag har specialiseret mig i parterapi.

Mit udgangspunkt er, at alle par har deres egen dynamik – og at problemer i parforholdet ikke opstår i én person, men i måden, vi reagerer på hinanden på. I samtalerne hjælper jeg jer med at få øje på disse mønstre og finde nye måder at forstå, støtte og række ud til hinanden på.

Jeg arbejder med afsæt i evidensbaserede metoder – herunder elementer fra kognitiv, metakognitiv og tredje bølge-terapi. Jeg lægger stor vægt på tryghed, neutralitet og et rum, hvor I begge bliver taget alvorligt.

Mød vores parterapeut Kasia Kalinowska

Cand. Psych. Aut

Jeg tilbyder parterapi til jer, der oplever, at relationen er blevet svær. Måske savner I nærhed, forståelse eller et fælles fodfæste midt i forskellighed. Måske har I svært ved at tale sammen uden at ende i fastlåste mønstre.

Jeg er autoriseret psykolog med kandidatgrad fra Københavns Universitet og videreuddannelse i både kognitiv og metakognitiv terapi. Jeg har mange års erfaring med terapi, udredning og supervision fra både psykiatrien og privat praksis – herunder behandling af angst, depression og personlighedsforstyrrelser, som ofte også påvirker nære relationer.

I parterapien hjælper jeg jer med at få øje på, hvordan I reagerer på hinanden – og med at finde nye veje til kontakt, forståelse og samarbejde. Jeg arbejder integrativt og tilbyder et trygt og neutralt rum, hvor I begge bliver mødt med respekt og nysgerrighed.

Søger du en god og dygtig psykolog i København?

Klippekort hos Hanin Salem

Hanin tilbyder nu klippekort til par, der ønsker et mere intensivt forløb med faste rammer og økonomisk fordel. Klippekortet kan bruges fleksibelt og tilpasses jeres behov og tempo i forløbet.

Muligheder:

  • 8 sessioner á 50 minutter: 12.500 kr. (Normalpris 15.200 kr.)

  • 8 sessioner á 75 minutter: 20.000 kr. (Normalpris 22.800 kr.)

Klippekortet betales samlet ved opstart og er gyldigt i 12 måneder.
Skriv gerne for spørgsmål eller for at aftale en første samtale.

Måske vil du også være interesseret i:

Kontakt os

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til behandling. Vi besvarer alle henvendelser inden en hverdag.
Del denne post: