At fungere godt – og alligevel tvivle på sig selv
Mange klienter, der henvender sig til os, ønsker hjælp til at styrke deres selvværd og genfinde troen på sig selv. Måske fungerer du godt udadtil – men oplever indadtil, at det koster. At du holder igen, vejer dine ord nøje og tvivler på, om du har ret til at fylde, tage plads eller stille krav.
Nogle fortæller, at de aldrig rigtigt har troet på sig selv – og spørger, om det overhovedet er muligt at opbygge et godt selvværd, hvis det aldrig har føltes som noget, man havde.
Det korte svar er: ja.
Men ikke på den måde, mange forestiller sig.
Det handler ikke om positivt selvsnak, bekræftelser eller om at skulle elske sig selv.
Forskellen på selvværd og selvtillid
Selvværd og selvtillid hænger sammen, men er ikke det samme.
Selvværd handler om den grundlæggende oplevelse af at være god nok som menneske.
Selvtillid handler om vurderingen af det, man gør – om man synes, man præsterer godt nok.
Derfor kan man sagtens have høj selvtillid og samtidig lavt selvværd. Man kan være dygtig, velfungerende og kompetent – og alligevel tvivle grundlæggende på sit værd. Og omvendt kan man have et relativt stabilt selvværd, selvom man tvivler på egne evner i bestemte situationer.
En psykolog har beskrevet forskellen med en metafor:
Selvtillid er det, der får os til at klatre op ad bjerget.
Selvværd er sikkerhedsnettet under os.
Når sikkerhedsnettet føles svagt eller fraværende, bliver hvert skridt forbundet med høj risiko. Det betyder ikke, at man er svag eller udygtig – men at konsekvenserne føles større, hvis man falder.
Hvad vil det sige at have et godt selvværd?
Et godt selvværd er ikke en statisk størrelse. Det er ikke noget, man enten har eller ikke har.
For de fleste mennesker er selvværdet fluktuerende. Det varierer fra situation til situation og over tid. Mange oplever perioder, hvor den grundlæggende tro på sig selv bliver vaklende – og andre perioder, hvor den står stærkere.
Lavt selvværd siger intet om dit værd. Det afspejler i højere grad, hvordan du forholder dig til dine tanker, følelser og den omverden, du navigerer i. Du er lige så værdifuld, uanset om du tror på dig selv eller ej.
Men måden, du oplever livet på – og er i det – formes i høj grad af dit selvværd. Og du oplever mere frihed, ro og livskvalitet, når selvværdet styrkes.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at selvværd ikke kun er noget, vi har eller føler.
Det er noget, vi gør – gennem den måde, vi behandler os selv på i vores valg, handlinger og grænser.
Selvtillid er det, der får os til at klatre op ad bjerget.
Selvværd er sikkerhedsnettet under os.
“The devil you know” – beskytter du troen på, at du ikke er god nok?
Selvværdet er ikke fastlåst, men påvirkes løbende af, hvordan du behandler dig selv mentalt og adfærdsmæssigt.
For mange kan det faktisk føles truende at give slip på overbevisningen om ikke at være god nok. Det lyder paradoksalt – men prøv at forestille dig følgende:
Du går ud ad døren i morgen med en ny tro på dig selv.
Du taler, handler og tager plads, som om du er god nok.
Du holder ikke igen af frygt for at fejle.
Du agerer, som om du har værdi.
For en person, der er vant til at tvivle på sit værd, kan netop denne tanke være skræmmende.
– Hvad hvis man fylder for meget?
– Hvad hvis man bliver afvist?
– Hvad hvis man tager fejl?
Her ligger en vigtig nøgle i arbejdet med selvværd:
Det velkendte – selvkritikken, tilbageholdenheden, forsigtigheden – kan føles mere trygt end det ukendte, selvom det er smertefuldt.
Du behøver ikke tro på, at du er god nok
Et afgørende skifte i arbejdet med selvværd er dette:
Du behøver ikke overbevise dig selv om, at du er god nok.
Selvværd styrkes ikke primært gennem nye overbevisninger – men gennem handlinger og måden, du behandler dig selv på.
For mange vedligeholdes lavt selvværd i en ond cirkel:
Negative antagelser fører til selvkritik og tvivl, som påvirker adfærden – fx ved at man holder igen, pleaser eller stræber efter at gøre alting perfekt.
Den feedback, man får fra omgivelserne, kan give kortvarig lettelse, men ender ofte med at bekræfte oplevelsen af, at man kun er god nok, hvis man anstrenger sig ekstra.
Når handlinger går forud for følelser
Selvværd styrkes gradvist, når du begynder at handle, som om du har værdi – også når tvivlen er der.
Det kan blandt andet handle om at:
- behandle dig selv med respekt
- komme på banen, også når du er usikker
- reducere negativt selvsnak
- begrænse sammenligning med andre
Små ændringer i adfærd kan ses som eksperimenter – ikke som beviser på, hvem du er, men som forsøg på gradvist at styrke dit sikkerhedsnet.
Når handlinger går forud for følelser, begynder selvværdet ofte langsomt at følge med.
Simpelt – men ikke nødvendigvis nemt
Dette arbejde er enkelt i sin kerne, men sjældent let i praksis.
Gamle mønstre, selvkritik og usikkerhed slipper ikke fra den ene dag til den anden.
Men selvværd vokser ikke ud af at blive perfekt eller ufejlbarlig.
Det vokser ud af gentagne erfaringer med, at du kan være i dig selv – også når tvivlen er der.
Og det er noget, der kan læres.
Målet er ikke at føle sig selvsikker hele tiden eller at slippe for tvivl. Målet er gradvist at behandle dig selv respektfuldt og tage plads – også når du er usikker. Og at erfare, igen og igen, at du kan mere, end du tror; at det frygtede ofte ikke sker; og at respekten for dig selv vokser, når du begynder at behandle dig selv med respekt.
Siden er skrevet af psykolog Hanin Salem
Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet med børn, unge og voksne siden 2008 – både i psykiatrien og i privat praksis. Min tilgang er kognitiv og metakognitiv, og jeg har særlig erfaring med at hjælpe mennesker, der kæmper med usikkerhed, tankemylder og følelsesmæssig uro.
I terapien arbejder vi med både indsigt og konkrete redskaber – så du kan mærke forandring ikke kun i rummet, men også i hverdagen.
Læs mere om selvværd Læs mere om Hanin her
