OCD og frygten for at skade: når tankerne føles farlige
OCD og frygten for at skade viser sig ofte som påtrængende tanker, der føles farlige, selvom du aldrig har handlet på dem. Denne type OCD, også kaldet frygt for at skade-OCD eller Harm-OCD, handler ikke om, at du vil gøre noget slemt, men om, at tanken i sig selv føles truende.
Du går ned ad gaden, men vender dig om. Kiggede du uopmærksomt på din telefon? Ramte du nogen med tasken? Kunne nogen være kommet til skade, og du har bare ikke opdaget det?
Tanken planter sig: “Hvad nu hvis jeg har gjort noget forfærdeligt og bare har glemt det?” “Hvad hvis jeg har sagt noget skadeligt uden at mærke det?”
Hvad hvis jeg kan komme til at skade nogen?
Du står i køkkenet og hakker grøntsager med din søn. Pludselig dukker tanken op: Hvad hvis jeg stikker kniven i ham? For dit indre blik ser du det ske.
Hvis jeg kan tænke det, så må det være fordi der er noget om det, tænker du. Og tager smørkniven i stedet.
Denne type OCD rammer ofte mennesker, der er empatiske, samvittighedsfulde og opsatte på at gøre det rigtige. Netop derfor kan selve tanken føles som et overgreb. I frygt for at skade-OCD tolkes tankerne som tegn på, hvem du er, ikke bare som mentale fænomener.
"Når du løber væk fra dine indtrængende tanker, kan du forvente, at de løber efter dig."
-Psykologerne Dam & Westerheim
Voldelige og aggressive tvangstanker
Frygt for at skade-OCD kan også vise sig som voldelige eller aggressive tanker. Forestillinger om at slå, skade eller skrige skældsord, ofte rettet mod dem, man elsker mest.
Tankerne kommer som lyn fra en klar himmel og føles uforståelige. Mange skammer sig over dem, selvom de aldrig har handlet på dem og aldrig har haft et ønske om at gøre skade.
Men i OCD er det netop det, der gør tankerne så skræmmende: At de strider imod dine værdier. Derfor tolkes de ikke som tilfældige indfald, men som tegn på, at noget er galt – eller at du er farlig. Og at tanken er tegn på, at du skal passe på, at du ikke handler på dem.
Når tanken føles som en advarsel
Tankerne føles som advarsler. Som tegn på, hvem du virkelig er, hvad du egentlig har gjort eller hvad du kan finde på at gøre. Og for at undgå risiko, forsøger du at kontrollere. Men løsningen bliver problemet.
Du forsøger at tjekke, tænke dig til vished, genkalde dig præcis hvad der skete – eller du undgår bestemte steder, situationer eller genstande. Og det hjælper måske kortvarigt. Men ikke længe.
Det tiltager i kraft for hver gang du behandler tanken som vigtig.
Hvad hvis jeg har gjort noget – uden at vide det?
– “Cyklede jeg ikke lidt vel tæt på cyklisten ved sidste lyskryds? Jeg må have skabt trafikkaos og en ulykke efter mig.” – “Hvordan var egentlig absolut hele min rute hjem? Kan jeg huske hver en meter?” – “Hvor var jeg egentlig kl. 14 sidste uge da skyderiet fandt sted? Tænk hvis det var mig?”
Fravær af minde bliver i sig selv et faresignal. Tanken tolkes som vigtig – og manglende vished som et tegn på skyld.
For en sikkerheds skyld: når du undgår det, der kunne gå galt
Du undgår bestemte situationer, personer eller genstande – ikke fordi du har lyst til at skade nogen, men fordi du ikke stoler helt på, at du kan lade være.
Tanken om at kunne komme til at gøre skade dukker op sammen med det, der føles som en impuls. Og det føles så virkeligt, at det tolkes som et tegn på, at det er ved at ske.
Du ved, at du ikke ønsker at gøre nogen fortræd. Men alligevel lægger du kniven væk. Fordi: “Hvad nu hvis?”
Og fordi det føles tryggere at være på den sikre side – bare for en sikkerheds skyld.
Undgåelse og ritualer: Når du forsøger at forhindre det værste
Undgåelse handler ikke kun om at holde afstand til bestemte genstande. Mange forsøger også at neutralisere tankerne gennem mentale eller praktiske ritualer:
Du tjekker nyheder for at sikre, at ingen er kommet til skade.
Du tager tilbage til et bestemt sted for at dobbelttjekke, at alt er i orden.
Du gennemgår samtaler i hovedet for at være sikker på, at du ikke sagde noget forkert.
Du spørger andre, om du gjorde noget mærkeligt.
Disse handlinger føles måske som nødvendige for at forebygge skade – men de bliver en del af problemet. For hver gang du handler på din tvivl, lærer du hjernen, at tanken er farlig.
Vi vil gerne hjælpe dig videre
Vi hjælper dig med at:
- identificere hvad der opretholder frygt for at skade-OCD
- træne nye måder at forholde dig til tankerne uden at handle på dem
- skelne mellem tanker, impulser og virkelighed
- Reducere undgåelse og tvangshandlinger
Sammen laver vi øvelser og eksperimenter, så du kan erfare, at tanker ikke er farlige, og at fraværet af vished ikke betyder skyld.
Behandlingen tilpasses dig og dit tempo. Vi hjælper dig med at opdage, at tanker bare er tanker, og at du ikke behøver frygte dem.
