Hvad er depression, og hvor udbredt er det?
Depression er en almindelig og alvorlig psykisk lidelse, der påvirker mange mennesker over hele verden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplever omkring 5 % af voksne i verden depression i løbet af et år, svarende til flere hundrede millioner mennesker globalt.
I løbet af livet får endnu flere – ofte mellem 15 % og 25 % af kvinder og 7 % til 12 % af mænd – en depressiv episode.
Depression rammer på tværs af alder, køn og baggrund og er en af de største bidragydere til sygdomsbyrden globalt.
Selvom depression er udbredt og i mange tilfælde kan være dybt belastende, er der i dag effektive behandlingsmuligheder. Psykologiske metoder som kognitiv og metakognitiv terapi har dokumenteret effekt, og forskning viser, at omkring 60–70 % oplever betydelig bedring ved behandling for depression.
Problemet er ikke dine tanker
– problemet er, hvordan du forholder dig til dem
Hvad er en depression – og hvilke symptomer følger med?
Depression er en psykisk tilstand, hvor man over en længere periode oplever vedvarende nedtrykthed og en markant nedsat evne til at føle glæde og interesse. Tilstanden påvirker ikke kun humøret, men også tanker, energi, søvn, koncentration og selvopfattelse.
De mest centrale tegn på depression kaldes kernesymptomer og omfatter typisk vedvarende tristhed eller tomhed, tab af glæde og interesse samt nedsat energi og udtalt træthed.
Derudover oplever mange en række ledsagesymptomer, som kan variere fra person til person. Det kan blandt andet være søvnproblemer, koncentrationsbesvær, selvkritik og skyldfølelse, pessimistiske tanker om fremtiden, ændret appetit samt indre uro eller hæmning.
Depression kan variere i sværhedsgrad, men er en almindelig og behandlingsbar tilstand.
Hvor længe skal symptomer vare, før det er en depression?
For at tale om en egentlig depression skal symptomerne typisk have været til stede det meste af dagen i mindst to uger.
Det gælder især kernesymptomer som vedvarende nedtrykthed, manglende glæde og nedsat energi, ofte sammen med flere ledsagesymptomer.
Kortere perioder med tristhed eller belastning er almindelige reaktioner på livets udfordringer, men når symptomerne varer ved og påvirker hverdagen markant, kan det være tegn på depression.
En psykolog eller din læge kan hjælpe med at vurdere symptomerne og finde den rette støtte.
Kan depression komme uden en tydelig årsag?
Ja. Selvom depression ofte opstår i forbindelse med belastninger som stress, tab, sygdom eller livskriser, kan den også udvikle sig uden en klart identificerbar udløsende begivenhed.
For mange er depression resultatet af et samspil mellem biologisk sårbarhed, længerevarende psykisk belastning og de måder, man forholder sig til tanker, følelser og stress på i hverdagen. Over tid kan dette føre til fastlåste mønstre med grublerier, selvkritik og energitab, som bidrager til at vedligeholde depressionen.
Hjælper psykologisk behandling mod depression?
Ja. Der er solid forskningsmæssig evidens for, at psykologisk behandling er en effektiv behandlingsform ved depression.
Særligt kognitive og metakognitive tilgange har vist sig at reducere depressive symptomer ved blandt andet at arbejde med negative tankemønstre, vedvarende grublerier, undgåelsesadfærd og følelsesmæssige reaktioner, som ofte fastholder depressionen.
Mange oplever gradvis bedring i humør, energi og livskvalitet gennem et behandlingsforløb, og behandlingen har samtidig en forebyggende effekt i forhold til tilbagefald.
Hvad er fødselsdepression?
Fødselsdepression er en depression, der kan opstå under graviditeten eller i tiden efter fødslen. Den rammer ikke kun mødre, men kan også forekomme hos fædre og medforældre.
Symptomerne ligner dem ved andre former for depression og kan blandt andet omfatte vedvarende tristhed, manglende glæde, træthed, skyldfølelse, angst, irritabilitet og en oplevelse af ikke at slå til som forælder. Mange føler skam over ikke at være lykkelige i en periode, hvor omgivelserne forventer glæde.
Fødselsdepression er en almindelig og behandlingsbar tilstand. Psykologisk behandling kan hjælpe med både de følelsesmæssige reaktioner, de belastende tanker og de forandringer i hverdagen, som følger med at blive forælder.
Hvad er dystymi?
Dystymi, også kaldet vedvarende depressiv tilstand, er en langvarig form for depression, hvor symptomerne typisk har været til stede i flere år ad gangen.
Tilstanden er ofte mindre intens end en egentlig depressiv episode, men netop fordi den er vedvarende, kan den have stor indvirkning på livskvaliteten. Mange oplever en grundlæggende nedtrykthed, lav energi og manglende livsglæde, som kan føles som en konstant baggrundstilstand. Derudover ses ofte selvkritik, håbløshed og en oplevelse af, at tingene ikke rigtig kan blive bedre.
Samtidig formår mange med dystymi at passe arbejde, relationer og daglige forpligtelser, hvilket kan gøre det svært både for én selv og omgivelserne at opdage, hvor belastende tilstanden egentlig er. Over tid kan man komme til at opfatte symptomerne som en del af sin personlighed eller “sådan jeg er”.
Psykologisk behandling kan hjælpe med at identificere og ændre de tanke- og adfærdsmønstre, der holder den vedvarende nedtrykthed fast, og gradvist skabe mere energi, livsglæde og mental fleksibilitet.
Skal man have medicin for depression – eller kan psykologisk behandling være nok?
For mange mennesker er psykologisk behandling en effektiv behandlingsform i sig selv, især ved mild til moderat depression. I terapien arbejdes der med de tanke- og adfærdsmønstre, følelsesmæssige reaktioner og belastninger, som ofte er med til at fastholde depressionen.
Ved mere alvorlige depressioner kan medicin i nogle tilfælde være et relevant supplement til psykologisk behandling. Forskning viser, at kombinationen af terapi og medicin kan have god effekt for nogle, mens andre klarer sig fint med terapi alene.
Hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig, afhænger af den enkeltes situation, symptomer og behov og vurderes bedst i dialog med fagpersoner.
Hvad viser nyere forskning om antidepressiv medicin og udtrapning?
Nyere forskning peger på, at mange mennesker oplever fysiske og psykiske reaktioner, når de trapper ud af antidepressiv medicin. Disse reaktioner – også kaldet seponerings- eller abstinenssymptomer – kan blandt andet være uro, svimmelhed, søvnproblemer, humørsvingninger og influenzalignende symptomer.
Forskningen viser, at disse symptomer hos nogle kan være kraftige og vare længere end tidligere antaget, og at de i nogle tilfælde kan forveksles med tilbagefald i depression. Derfor anbefales det i dag ofte at trappe meget gradvist ud over længere tid frem for hurtigt.
Mange har derfor gavn af psykologisk støtte i forbindelse med udtrapning for at mindske risikoen for både ubehag og tilbagefald.
Tilbyder I hjælp i København, Valby og online?
Ja, vi tilbyder både samtaler i København, Valby og onlineforløb.
Mange vælger online, fordi det giver fleksibilitet i en travl hverdag – og effekten er den samme som ved fysisk fremmøde.
Har du andre spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vores psykolog Maja hjælper dig gerne med at finde ud af, hvilken psykolog og hvilken metode der passer bedst til dig og dine behov.
På vores hovedside om depression kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med depression i terapien.
