Angst – en normal følelse, der kan blive et behandlingskrævende problem
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Hvad er forskellen på angst og nervøsitet?
Nervøsitet er en kortvarig, situationsbetinget reaktion, som mange oplever før fx eksamen, optræden eller en vigtig samtale. Den opstår typisk i direkte forbindelse med en konkret begivenhed og forsvinder, når situationen er ovre. Angst derimod er en mere vedvarende tilstand.
Angst er karakteriseret ved vedvarende bekymring, uro eller frygt, som er ude af proportion med den aktuelle situation og påvirker funktionsevnen i hverdagen. Nervøsitet kan ses som et enkelt symptom på kroppens alarmsystem, mens angst betegner en klinisk tilstand med både psykiske og kropslige symptomer, der er langvarige og ofte fastlåste. Ved nervøsitet er der som regel en klar udløsende årsag; ved angst er reaktionerne ofte mere uforudsigelige og vedvarende.
Det du gør for at finde tryghed
– kan være det, der holder angsten i live.
Hvad er forskellen på angst og en angstlidelse?
Angst som følelse er en naturlig del af kroppens alarmsystem og kan vise sig som nervøsitet eller uro i situationer, hvor vi oplever pres eller fare. Denne reaktion er typisk kortvarig, situationsbestemt og aftager, når situationen er overstået. En angstlidelse adskiller sig ved, at angsten bliver vedvarende, overdreven eller opstår uden reel trussel og samtidig påvirker daglig funktion og livskvalitet. Ifølge internationale diagnosekriterier er angstlidelser kendetegnet ved vedvarende bekymringer, gentagen aktivering af alarmsystemet og ofte en tendens til undgåelse af situationer, der opleves som truende. Hvor almindelig angst og nervøsitet er normale reaktioner, betegner angstlidelser et fastlåst mønster, som typisk kræver behandling.
Hvor stor er risikoen for angst i løbet af livet?
Epidemiologiske data fra det amerikanske National Institute of Mental Health (NIMH) viser, at omkring 19 % af voksne har haft en angstlidelse inden for det seneste år, og op mod 31 % af voksne vil opleve en angstlidelse på et tidspunkt i livet. Dette betyder, at næsten en tredjedel af befolkningen vil få symptomer, der opfylder kriterier for en angstlidelse på et tidspunkt. Livstidsrisikoen er højere end den årlige prævalens, fordi mange oplever angst på forskellige tidspunkter i livet. Disse tal er baseret på store befolkningsstudier og bruges internationalt som standardmål.
I Danmark anslår studier, at mellem 2 % og 5 % af voksne har en behandlingskrævende angstlidelse på et givent tidspunkt, og tallet for livstidsrisiko ligger højere. Dette inkluderer flere former for angst, som kan være invaliderende og nedsætte funktionsevnen i hverdagen. Danske undersøgelser viser desuden, at angst er en af de hyppigste psykiske problemer i almen praksis og blandt dem, der søger psykologhjælp. Forekomsten kan variere med alder, køn og sociale faktorer, men samlet set ligger den danske forekomst i samme størrelsesorden som i internationale studier.
Hvilke forskellige former for angst findes der?
Der findes flere forskellige former for angstlidelser. Nogle af de mest almindelige er panikangst og agorafobi, hvor man oplever pludselige angstanfald og frygt for bestemte steder eller situationer, helbredsangst, som handler om vedvarende bekymring for sygdom, social angst, der viser sig som frygt for sociale situationer, samt generaliseret angst, hvor bekymringer fylder meget i hverdagen. Derudover findes fobier, som er intens frygt for bestemte ting eller situationer, og præstationsangst, som opstår i situationer, hvor man skal præstere eller vurderes.
Hvornår bør jeg søge hjælp for angst?
Det anbefales at søge professionel hjælp, hvis angstsymptomer er vedvarende, påvirker hverdagsfunktioner eller fører til undgåelse af situationer, der tidligere var normale. Hvis bekymringer og uro går ud over arbejde, relationer eller livskvalitet, er det relevant at søge støtte hos en psykolog.
Mange oplever, at tidlig intervention kan gøre vejen til bedring kortere, men det er vigtigt at understrege, at angst kan behandles effektivt – også selvom man har været plaget i mange år. Selv ved langvarige angstforløb viser forskning og klinisk erfaring, at målrettet psykologisk behandling kan føre til markant bedring og øget tryghed i hverdagen. Det er derfor aldrig for sent at få hjælp og arbejde hen imod et liv, hvor angsten fylder mindre.
Hvilken behandling anbefales til behandling af angst?
Psykologisk behandling er førstevalg ved de fleste angstlidelser, og både nationale og internationale retningslinjer peger især på kognitiv adfærdsterapi (CBT) som en veldokumenteret og effektiv behandlingsform. Der er samtidig voksende evidens for metakognitiv terapi (MCT), som viser imponerende resultater. Behandlingen hjælper med at forstå og ændre de mønstre af bekymring, undgåelse og kropslig alarm, som vedligeholder angsten. Forskning og klinisk erfaring viser, at langt de fleste med angst kan få det væsentligt bedre og genvinde en hverdag med mere ro og livskvalitet.
Kan man få et godt liv igen, selvom man har haft angst længe?
Ja. Mange tror, at hvis angst har stået på i lang tid, er det svært eller umuligt at få det bedre – men forskning og klinisk erfaring viser noget andet. Selv personer, der har været plaget af angst i mange år, kan opnå markant bedring med målrettet psykologisk behandling. Behandlingen arbejder med de mønstre, der holder angsten i gang, og hjælper gradvist kroppen og sindet tilbage i mere ro. For de fleste betyder det, at angsten fylder mindre i hverdagen og ikke længere styrer valg, adfærd og livskvalitet. Det er derfor aldrig for sent at søge hjælp.
Tilbyder I hjælp i København og online?
Ja, vi tilbyder både samtaler i København, Valby og onlineforløb.
Mange vælger online, fordi det giver fleksibilitet i en travl hverdag – og effekten er den samme som ved fysisk fremmøde.
Siden er skrevet af psykolog Hanin Salem
Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet med børn, unge og voksne siden 2008 – både i psykiatrien og i privat praksis. Min tilgang er kognitiv og metakognitiv, og jeg har særlig erfaring med at hjælpe mennesker, der kæmper med bekymring, tankemylder og følelsesmæssig uro.
I terapien arbejder vi med både indsigt og konkrete redskaber – så du kan mærke forandring ikke kun i rummet, men også i hverdagen.
👉 Læs mere om angst
👉 Læs mere om Hanin her
Har du andre spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vores psykolog Maja hjælper dig gerne med at finde ud af, hvilken psykolog og hvilken metode der passer bedst til dig og dine behov.
På vores hovedside om angst kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med angst i terapien.
