Når vi taler om efterfødselsreaktioner, falder tankerne ofte på mødre. Men også fædre kan blive ramt – og det er langt mere almindeligt, end man tror. Studier viser, at op mod hver tiende far oplever depressive symptomer i månederne efter fødslen. Alligevel er emnet omgærdet af tabu og stilhed.
Når glæden udebliver
Mange fædre beskriver et pres for at være stærke, stabile og støttende. Fædreskabet er – ligesom moderskabet – omgivet af forventninger om en tid fyldt med glæde og kærlighed til den lille ny. Men indeni kan det føles helt anderledes.
Typiske symptomer hos fædre kan være:
- Nedtrykthed eller følelsesmæssig tomhed
- Søvnløshed, udmattelse og manglende overskud
- Irritabilitet og frustration, der går ud over partneren
- Manglende eller begrænset tilknytning til barnet
- Oplevelsen af at stå udenfor relationen til barnet
- Øget brug af arbejde, alkohol eller sport som en form for “flugt”
Disse reaktioner kan skabe en følelse af afstand – både til partneren og barnet – og efterlade en tung skyldfølelse.
Hvorfor rammes fædre?
Efter en fødsel sker der enorme forandringer. Søvnmangel, ansvarspres og nye roller kan tippe balancen. Mange fædre oplever en indre konflikt mellem at skulle være “støtten” – og samtidig selv have brug for støtte.
Samtidig er der få rollemodeller for fædre, der åbent taler om sårbarhed, og det kan gøre det ekstra svært at række ud. For hvis mor kan klare både graviditet, fødsel, amning og det meste af arbejdet derhjemme – kan man så overhovedet tillade sig at være træt? At være ked af det? At have det skidt?
Tabu, tavshed og tilbagetrækning
Mange fædre holder deres følelser for sig selv – ofte af frygt for at virke svage eller “ikke gode nok”. Skam og skyld kan gøre det svært at række ud, og i stedet trækker mange sig ind i sig selv, grubler og isolerer sig. Det kan føre til mindre deltagelse i familielivet og flere konflikter derhjemme – hvilket igen forstærker skyldfølelsen og skaber en ond cirkel, der slider på både parforhold, helbred og tilknytning til barnet.
En efterfødselsreaktion er ikke et tegn på, at du er en dårlig far – men et tegn på, at du er under pres.
- Hos os får du konkrete redskaber til at bryde de fastlåste mønstre
Behandling og hjælp
En efterfødselsreaktion er ikke et tegn på, at du er en dårlig far – men et tegn på, at du er under pres. Heldigvis findes der effektiv behandling, og de fleste får det helt godt igen.
I kognitiv og metakognitiv terapi arbejder vi med at identificere og bryde de mønstre, der holder reaktionen i gang. Du får redskaber til at håndtere bekymringer, reducere skyld og skabe mere ro og nærvær – så du kan være den far, du ønsker at være.
Du er ikke alene
Efterfødselsreaktion hos fædre er langt mere almindeligt, end de fleste tror. At få hjælp tidligt kan gøre en stor forskel – ikke kun for dig, men også for din partner og dit barn.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan støtte dig i at finde fodfæstet som far.
Siden er skrevet af psykolog Hanin Salem
Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet med børn, unge og voksne siden 2008 – både i psykiatrien og i privat praksis. Min tilgang er kognitiv og metakognitiv, og jeg har særlig erfaring med at hjælpe mennesker, der kæmper med efterfødselsreaktioner, tankemylder og følelsesmæssig uro.
I terapien arbejder vi med både indsigt og konkrete redskaber – så du kan mærke forandring ikke kun i rummet, men også i hverdagen.
👉 Læs mere om efterfødselsreaktion her
👉 Læs mere om Hanin her
