Det handler ikke om at blive en bedre version af dig selv
Når man kæmper med lavt selvværd, er det nærliggende at tro, at løsningen er at optimere sig selv: at blive mere sikker, mere rolig, mindre følsom, mere fejlfri og mere vellidt – at minimere sine svagheder, maksimere sine styrker eller forsøge at overbevise sig selv gennem gentagne bekræftelser som: “Du er god nok. Du er smuk nok. Du er værd at holde af.”
Men et styrket selvværd handler ikke om at lave sig selv om til en bedre version af sig selv.
Det handler om at ændre de strategier, der holder selvværdet nede. Det handler ikke om, at du skal elske dig selv – selv om det ofte er det budskab, du møder på sociale medier. Det handler om at behandle dig selv med respekt.
Her er nogle konkrete strategier til et bedre selvværd, der kan gøre en mærkbar forskel.
1. Skift dit mål sociale situationer
Mange går ind i sociale situationer med et mål som:
- jeg må ikke dumme mig
- jeg skal virke rolig
- jeg skal sige det rigtige
- jeg skal gøre et godt indtryk
- jeg må ikke lave fejl
Når målet er social præstation, skaber det et unødigt pres, som ikke er særlig rart at være i. Prøv i stedet bevidst at vælge et andet mål, fx:
- at være nysgerrig på den anden
- at lytte
- at være til stede i samtalen
- at lære noget nyt af de andre
- at hygge dig
Når fokus flyttes fra at gøre det rigtigt til at være i situationen, falder presset – og selvværdet får bedre betingelser. og ikke mindst bliver det langt mere rart at være i sociale situationer.
Det er ikke lavt selvværd, der skaber selvkritik –
det er selvkritikken, der holder selvværdet nede
2. Flyt opmærksomheden udad
En enkel måde at mærke, hvordan du har det socialt, er at lægge mærke til, hvor dit fokus er. Når ubehaget er højt, er det indre fokus ofte højt:
– Hvordan virker jeg?
– Ser jeg nervøs ud?
– Sagde jeg noget forkert?
Jo mere opmærksomheden er rettet mod dig selv, desto stærkere føles usikkerheden. Du kan ikke fjerne nervøsiteten – men du kan flytte fokus og behandle nervøsiteten lidt som baggrundsstøj. Øv dig i at rette opmærksomheden udad:
- Hvad siger den anden egentlig?
- Hvad er stemningen?
- Hvad er jeg oprigtigt nysgerrig på?
- Hvad ser ud til at være meningen her i situationen?
Det fjerner ikke nødvendigvis ubehaget, men giver det mindre magt, og det kan gøre det lettere at glemme dig selv
(og vi har det altid bedst, når vi glemmer os selv lidt).
3. Slip bekymringerne og grublerierne
Når tankerne begynder: “Hvad mente hun mon med det?” – “Jeg sagde sikkert noget forkert.”
Prøv at udskyde det lidt: “Det kan jeg tænke over senere – kl. 17.00–17.15”
Målet er ikke at stoppe tankerne. Målet er at lade være med at give dem al opmærksomheden med det samme, begrænse tiden du bruger på dem og opdage, at du faktisk har et valg i forhold til svære tanker og følelser. Du vil stadig få negative tanker.
Du vil stadig kunne føle dig forkert indimellem.
Forskellen ligger i, hvad du gør med dem. Når usikre tanker ikke længere behandles som problemer, der skal løses, men som noget der må være i baggrunden, bliver selvværdet mere stabilt af sig selv.
4. Flyt fokus fra sammenligning
I stedet for konstant at måle dig selv: “Hvad synes jeg om mig selv i dag?” “Hvordan ser mit liv ud i forhold til andres liv?” Kan du spørge:
“Hvad er vigtigt for mig i dag?”- “Hvilken lille handling kan jeg tage i den retning?”
Og i stedet for mere tid på sociale medier, som ofte trækker selvværdet ned, kan du vælge noget, der skaber nærvær – lægge et puslespil, opsøge en samtale, læse et kapitel i en bog eller gå en tur rundt om en sø eller to.
5. Træn dig i at tage lidt mere plads
- Sig noget i en samtale, selv om du bliver i tvivl undervejs.
- Del en mening, også når du ikke er helt sikker på, hvordan den bliver modtaget.
- Sig fra, hvis du er uenig – også i små ting.
- Stil et spørgsmål i en gruppe, hvor du ellers ville have forholdt dig tavs.
- Foreslå selv, hvad du har lyst til, i stedet for automatisk at tilpasse dig de andre.
Det handler om at give dig selv lov til at være der på lige fod med andre – og når du behandler dig selv med respekt, får du langt mere respekt for dig selv. Og det er jo dér, selvværdet ligger.
Andre oplever dig ofte mere positivt, end du tror
Forskning viser, at vi systematisk undervurderer, hvor godt andre kan lide os efter sociale situationer – det, man kalder the liking gap. Mens vi selv hænger fast i vores fejl og usikkerhed, oplever den anden ofte samtalen langt mere positivt.
Når du flytter fokus fra præstation til deltagelse, begynder din egen vurdering langsomt at ændre sig.
Nye strategier til bedre selvværd kan føles forkert, før det føles rigtigt
Nye handlingsmønstre føles ofte mærkelige i starten. Blot fordi de er nye.
Hjernen foretrækker det velkendte – også når det ikke er godt for os, så vær tålmodig med dig selv. Bare fordi noget ikke føles naturligt endnu, betyder det ikke, at det ikke kan blive det – eller at det ikke er dig.
Måske føler du, at dit selvværd føles lidt “lånt”? Som om du går rundt i verden, som om du var god nok, uden helt at købe præmissen endnu.
Det er helt okay – med gentagelse bliver de nye mønstre naturlige for dig.
Siden er skrevet af psykolog Katrine Lindstrøm
Jeg er autoriseret psykolog uddannet fra Københavns Universitet og videreuddannet indenfor metakognitiv terapi. Jeg har særlig erfaring med lavt selvværd, angst, OCD og andre tilstande, hvor tvivl, grublerier og fastlåste mønstre fylder.
I mit arbejde lægger jeg vægt på høj faglighed og et trygt, nysgerrigt samarbejde. Hos mig får du redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen og styrke din trivsel.
👉 Læs mere om selvværd her
👉 Læs mere om Katrine her
Vi vil gerne hjælpe dig videre
Hvis du stadig er i tvivl om hvordan du skal håndtere lavt selvværd, vil vi meget gerne hjælpe dig videre.
De bedste hilsener fra psykologerne D&W.
