Når krigsnyheder skaber uro
I en tid med vedvarende global uro – krig i Europa, geopolitiske spændinger og et nyhedsfeed præget af bekymrende udviklinger – kan frygten for verdenssituationen hurtigt tage over. Angst og bekymring er naturlige reaktioner, når usikkerheden er stor. Mange oplever frygt for fremtiden, for økonomien og for familiens sikkerhed – en frygt, der kan føles både overvældende og lammende.
Selv i svære tider er det muligt at håndtere angsten på en mere konstruktiv måde. Ligesom vi tidligere har skrevet om bekymringer i forbindelse med andre kriser, er der også her behov for en god bekymringshygiejne – rammer, der beskytter dit mentale overskud, uden at du vender ryggen til virkeligheden.
Vi er hverken militæranalytikere eller diplomater, og vi kan ikke forudsige verdensudviklingen. Men med mange års erfaring i behandling af angst har vi samlet en række psykologiske principper og konkrete råd til at mindske krigsrelateret bekymring.
En central faldgrube: forsøget på at fjerne uvished
Når verden føles utryg, er det nærliggende at forsøge at skabe sikkerhed gennem research, nyhedsopdateringer og bekymringer. Problemet er, at uvished ikke kan elimineres i en usikker tid. Tværtimod vil overdreven informationssøgning og bekymring ofte øge oplevelsen af usikkerhed. Uvished er et livsvilkår, også i fredstid. I krisetider bliver den blot mere synlig.
Uvished er et livsvilkår – også i fredstid. I krisetider bliver den blot mere synlig.
At forsøge at fjerne uvished og usikkerhed med research og bekymringer vil blot øge usikkerheden.
Hvordan håndtere angst for krig?
1. Skab en fast “bekymringstid”
Jo mere bekymringer om krig får lov at fylde hele dagen, desto mere utryghed vil du opleve. I stedet for at bekymre dig konstant kan du indføre bekymringstid.
Afsæt fx 20 minutter dagligt på et fast tidspunkt, hvor du må tænke bekymrende tanker. Når bekymringer dukker op uden for dette tidsrum, kan du minde dig selv om: “Det er vigtigt, men jeg tager det kl. 17.”
For mange giver dette oplevelsen af mere mental frihed i løbet af dagen.
2. Begræns doomscrolling og medieeksponering
Konstante opdateringer, algoritmestyrede feeds, breaking news og dramatiske overskrifter kan skabe en oplevelse af, at verden udelukkende er i krise. “Doomscrolling” – endeløs scrolling efter undergangsnyheder – øger ofte angst uden at give reel handlekraft.
Overvej at:
- Tjekke nyheder få, faste gange dagligt
- Slå notifikationer fra
- Indføre tech-frie perioder
Du kan godt være orienteret uden at være konstant eksponeret.
3. Vær kildekritisk og opsøg nyheder med omtanke
Frygt sælger, og mange medier bruger dramatiske vinkler for at fange opmærksomhed. Vælg pålidelige kilder, og undgå gentagne opdateringer af de samme historier. Mere information giver ikke nødvendigvis mere klarhed – ofte bare mere uro.
4. Hold fast i dine daglige rutiner
Når verden føles kaotisk, bliver struktur ekstra vigtig. Rutiner giver en oplevelse af stabilitet og normalitet.
Fortsæt med aktiviteter, der giver energi og glæde: arbejde, bevægelse, kreativitet, tid med familie og venner. Det er ikke eskapisme – det er mental egenomsorg.
5. Sæt grænser for samtaler om krig
Samtaler om verdenssituationen kan hurtigt komme til at kredse om frygt og worst-case-scenarier. Det er helt legitimt at sætte grænser:
- Vælg tidspunkter, hvor emnet fylder
- Skift fokus, når samtalerne kører i ring
- Tag pauser fra emnet
- At passe på din mentale tilstand er ikke lig med ligegyldighed.
6. Tillad uvished – uden at dvæle i den
Et centralt psykologisk princip er at tillade uvished, frem for at bekæmpe den. Når du forsøger at fjerne usikkerhed gennem bekymring, holder du den i live.
Sæt i stedet rammer for, hvordan du vil forholde dig til den – og lad den være der uden konstant analyse.
“Er jeg ikke skødesløs, hvis jeg ikke konstant bekymrer mig?”
Mange oplever en indre konflikt: Hvis jeg ikke bekymrer mig, tager jeg så situationen alvorligt nok?
Svaret er nej. Du kan godt tage verdenssituationen alvorligt, være informeret og ansvarlig – uden at være uden at være konstant bekymret eller føle, at du skal følge med hele tiden. Bekymring er ikke det samme som ansvarlighed.
Søg støtte, hvis angsten tager over
Hvis bekymringerne bliver overvældende, påvirker søvn, koncentration eller livskvalitet, kan professionel hjælp være en vigtig støtte. Mange oplever forværring af angst i perioder med vedvarende kriseeksponering og konstant alarm i nyhedsstrømmen … – og det er helt legitimt at få hjælp til at håndtere det.
Siden er skrevet af psykolog Hanin Salem
Jeg er autoriseret klinisk psykolog og har arbejdet med børn, unge og voksne siden 2008 – både i psykiatrien og i privat praksis. Min tilgang er kognitiv og metakognitiv, og jeg har særlig erfaring med at hjælpe mennesker, der kæmper med angst, tankemylder og følelsesmæssig uro.
I terapien arbejder vi med både indsigt og konkrete redskaber – så du kan mærke forandring ikke kun i rummet, men også i hverdagen.
👉 Læs mere om angst
👉 Læs mere om Hanin her
Vi vil gerne hjælpe dig videre
Hvis du stadig er i tvivl om hvordan du skal håndtere angst for krigen, vil vi meget gerne hjælpe dig videre.
De bedste hilsener fra psykologerne D&W.
